Dan Park på Rådhuset?

Af Jacob Mchangama, Justitia 8

København Kommune har i går givet foreningen Fri Debat afslag på at låne Rådhushallen med henblik på at udstille den svenske kunstner Dan Parks værker.

Lad mig starte med at understrege, at Fri Debat selvfølgelig ikke har noget retskrav på at udstille Dan Parks værker i Rådhushallen, ligesom kommunen selvfølgelig ikke er forpligtet til at stille Rådhushallen til rådighed for alle, der ønsker at låne den.

Kommunen er imidlertid en offentlig myndighed, og kommunen er derfor underlagt almindelige forvaltningsretlige regler og principper, når den behandler ansøgninger om at låne Rådhushallen. Dette indebærer bl.a., at kommunen har en forpligtelse til at inddrage hensynet til ytringsfriheden i forbindelse med sin skønsmæssige vurdering af ansøgningerne.

Dette følger af praksis fra Folketingets Ombudsmand, der flere gange har udtalt sig herom. I en redegørelse fra 1977 (FOB 1977.435) har ombudsmanden bl.a. anført følgende, om kommunernes mulighed for at give afslag på ansøgninger om opstilling af plancher (med meningstilkendegivelser over for offentligheden) på de offentlige vejarealer:

”Der er (…) efter min mening ikke grundlag for en opfattelse, hvorefter kommunernes (vejbestyrelsernes) rådighedsret over et offentligt vejareal fuldt ud skulle sidestilles med en privat ejendomsret, således at kommunerne alene med en henvisning hertil skulle kunne afslå anmodninger om tilladelse til afholdelse af plancheudstillinger el. lign.

(…)

På grundlag af de synspunkter, som jeg anførte i min skrivelse af 30. august 1977, finder jeg imidlertid at måtte fastholde den opfattelse, at hensynet til borgernes muligheder for – og med benyttelse af offentlige vejarealer – at fremsætte deres synspunkter over for offentligheden er et hensyn, der har et sådant retligt grundlag, herunder en sådan retlig prioritering, at vejbestyrelsen er forpligtet til at lade dette hensyn indgå i den ovenfor omtalte samlede vurdering i hvert enkelt tilfælde.”

Ombudsmanden har også i en sag fra 1999 (FOB 1999.117), hvor en borger fik afslag på at få bragt to læserbreve i et skoleblad, udtalt, at hensynet til ytringsfriheden bør indgå med høj prioritet i myndighedernes skønsmæssige vurderinger. Ombudsmanden udtalte ligeledes, at eftersom et skoleblad er finansieret af offentlige midler, kan det ikke sidestilles med et privat medie, hvor redaktøren er fuldstændig frit stillet med hensyn til at vurdere, hvilke artikler der skal bringes.

Med forbehold for at Københavns Kommune afslag til Fri Debat ikke er offentligt tilgængeligt, virker det ikke umiddelbart som om, at kommunen har inddraget hensynet til ytringsfriheden i forbindelse med sin vurdering af ansøgningen. Tværtimod har udvalgsmedlem Lars Weiss givet udtryk for, at det er nonsens at tale om, at ytringsfriheden er blevet krænket. Det må forstås således, at Lars Weiss overhovedet ikke mener, at det var relevant at inddrage hensynet til ytringsfriheden i forbindelse med vurderingen af ansøgningen. Lars Weiss har ligeledes givet udtryk for, at kommunen, på samme måde som en avis kan afvise læserbreve, er frit stillet i forhold til afvise ansøgninger om lån af Rådhushallen.

Set i lyset af ovennævnte praksis fra ombudsmanden forekommer Lars Weiss’ udtalelser at være udtryk for en fejlagtig opfattelse af, hvilke forpligtelser, der påhviler kommunen, når den vurderer ansøgninger om udlån af lokaler. Kommunen kan ikke agere på samme måde som private aktører, og kommunen har altså ikke carte blanche til at lade politikernes personlige antipatier få frit løb, når ansøgninger om lån af Rådhushallen bliver vurderet. Der er da også tidligere eksempler på, at kommunenhar stillet lokaler til rådighed for  kontroversielle personer. Det skete eksempelvis i 2012, med en udstilling på Husum Bibliotek & Medborgercenter af Said Mansour, der er dømt for at opildne til terrorisme. Dengang  forsvarede bl.a. daværende kulturborgmester Pia Allerslev udstillingen med henvisning til ytringsfriheden.

Det vil derfor være klædeligt, hvis Københavns Kommune tager sit ansvar som offentlig myndighed alvorligt – også når det gælder udstilling af kontroversielle kunstværker, som kommunens politikere ikke bryder sig om. Der kan være mange gode og saglige grunde til at afvise en ansøgning om at udstille Dan Parks værker, men en afvisning skal ske ud fra en samlet afvejning af hensyn, hvor hensynet til ytringsfriheden skal veje særlig tungt.

8 kommentarer RSS

  1. Af Niels Andersen

    -

    Københavns rådhus er jo en radikal højborg, hvor også enhedslisten og socialtosserne har indflydelse, så de giver selvfølgelig kun ytringsfrihed til folk der snakker dem efter munden og er enige med dem i at bilisterne skal chikaneres og i at Danmark bør islamiseres.

  2. Af Bjarne Munk Christensen

    -

    – godt og relevant indlæg –
    – er, iøvrigt, helt enig med Niels Andersens kommentar, der siger ALT!

  3. Af benny b.

    -

    En skandale at terror propagandisten Said Mansour kan få lov til at sprede sit had med kbh-k.` s gode vilje.
    Niels Andersen rammer plet ang rådhuset fatwa mod danskerne.

  4. Af Henrik S

    -

    Jacob – socialisterne i København er da fuldstændig ligeglade med andres ytringsfrihed . Uanset hvad diverse ombudsmænd siger , finder de sagtens på andre argumenter til at undertrykke ikke-socialistiske holdninger , og sålænge de har flertal undertrykker de alt de ikke synes om , uden at rødme det mindste.
    “Sådan er det bare.”

  5. Af Berlingske blog: Dan Park på Rådhuspladsen?

    -

    […] direktør Jacob Mchangamas blog om Kommunens afslag af Dan Park udstilling på Rådhuset på […]

  6. Af Torben Calreit Atling

    -

    Jacob, du ved ikke hvor glad jeg blev, da jeg læst dit indlæg færdigt, og det stod klart for mig, at du er er en ægte demokrat. Du er den første, med indvandrebaggrund?,, ikke etnisk Dansker`?, ikke arier, der til fulde forstår, hvad demokrati indebærer. Du nævner nogle etniske Danskere, der ikke forstår det. Alle indvandre jeg har mødt, har aldrig forstået dybden af demokrati. De værste er dem, der går ind for ytringsfrihed, men vil hindre ytringsfriheden, ved at karakterisere ytringen , som ‘hetz mod folkegruppe’.

  7. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Vanskeligt – selv om det er en offentlig bygning, fordi det kan give uro og optøjer, så der kan være hensyn til de ansatte et sådant sted, ligedan hvis det fx var på Christiansborg eller på diverse sygehuse og/eller biblioteker?

    Et spørgsmål til Mchangama.

    Men – er enig i, at der ikke skal være egtl subjektive domme omkring en udstilling i det offentlige, hvis der retteligt er fri el friere adgang.

  8. Af p Christensen

    -

    Hvis man ikke vil have facisme på offentlige institutioner, må man da fjerne facistoide skrifter som eksempelvis koranen fra vore biblioteker

Kommentarer er lukket.