Privatliv anno 2014?

Af Jacob Mchangama, Justitia 14

BEMÆRK: Gæsteindlæg ved advokat Casper Christiansen, Justitia

 

Beskæftigelsesministeren har den 26. november 2014 fremsat et nyt lovforslag (L 83), der bl.a. giver Arbejdstilsynet adgang til oplysninger om borgernes ansættelsesforhold i indkomstregisteret. Lovforslaget er det andet lovforslag på bare én måned, der udvider adgangen til oplysningerne i indkomstregisteret. I slutningen af oktober 2014 fremsatte skatteministeren således et lovforslag, der også gav den finansielle sektor en udvidet adgang til indkomstregisteret.

De to lovforslag er blot de seneste i rækken af love, der udvider adgangen til oplysningerne i indkomstregisteret. Tidligere har kommunale sagsbehandlere f.eks. fået adgang til at ”abonnere” på forskellige borgere i indkomstregisteret, så de dagligt kan følge, om borgernes indkomst- eller ansættelsesforhold ændrer sig.

Den gradvise udvidelse af adgangen til indkomstregisteret skal ses i sammenhæng med en større tendens til, at myndighederne vægter effektivitet og mulighederne for overvågning og kontrol højere end retten til privatliv, der ellers er beskyttet både i grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, EU’s Charter om grundlæggende rettigheder og FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder.

Medarbejdere fra både SKAT og Arbejdstilsynet har f.eks. adgang til offentlige og private arbejdspladser, hvis det er påkrævet for, at de kan varetage deres hverv. Denne adgang er ikke betinget af, at der forinden er indhentet en retskendelse. For Arbejdstilsynet betyder det konkret, at deres kontrollanter har adgang til dit hjem hvis du f.eks. har entreret med håndværkere til at lave dit køkken eller badeværelse. Dermed er SKAT og Arbejdstilsynet på nogle områder blevet tillagt mere vidtgående beføjelser end politiet. Og det er ikke bare nogen enkeltstående eksempler. I 2014 var der hele 265 lovgivningsmæssige hjemler mod 185 i 2003, og 111 i 1996, som giver myndigheder adgang til tvangsindgreb uden retskendelse. Herudover er Udbetaling Danmark også blevet givet en række vidtgående beføjelser til at indsamle og videregive oplysninger om rent private forhold bl.a. med det formål at bekæmpe socialt bedrageri.

Der er altså en klar tendens til, at myndighedernes effektivitet i en række tilfælde anses for at være vigtigere end retten til privatlivet. Det er vel næppe mange, der mener, at et godt arbejdsmiljø og bekæmpelsen af sort arbejde og socialt bedrageri ikke er væsentlige og saglige formål. Men det er bemærkelsesværdigt, at disse formål i så udpræget grad vægtes højere end retten til privatliv. Det har den besynderlige konsekvens, at en person, der er mistænkt for grov kriminalitet, er bedre beskyttet end den borger, der er mistænkt for at få udført sort arbejde på sin bopæl.

Men hvorfor er det overhovedet vigtigt at beskytte privatlivet? Hvis man ikke har noget skjule, hvorfor skulle man så have noget i mod, at myndighederne får adgang til ens elekroniske data eller ejendom?

Ud over det rent principielle synspunkt, at retten til privatliv er vigtigt i sig selv i en demokratisk retsstat, så er der en række væsentlige problemer forbundet med at give køb på privatlivet.

For det første er der risikoen for misbrug. Særligt indsamlingen og brugen af elektroniske data om borgerne rummer et meget stort potentiale for både myndigheder og virksomheder. Data om folks sygdomme kan f.eks. bruges i forskningssammenhænge og til at indrette vores sundhedssystem på en hensigtsmæssig måde. Men indsamling af elektroniske data rummer samtidig en stor risiko for misbrug. Et illustrativt eksempel er den såkaldte Se & Hør-sag, hvor kreditkortoplysninger blev lækket til pressen. Det gjorde det muligt at følge forskellige offentlige personers rejsemønstre baseret på deres brug af kreditkort forskellige steder i verden. Oplysningerne blev misbrugt til at viderebringe sladder om offentlige personer, men der er næppe tvivl om, at sådanne oplysninger kunne have udgjort en stor sikkerhedsrisiko, hvis f.eks. en terrorgruppe havde haft mulighed for at gennemskue f.eks. statsministerens rejsemønster. Se & Hør-sagen viser således, at risikoen for misbrug er meget reel, og at indsamling af elektroniske data sikkerhedsmæssigt er tveægget sværd. Det kan både bruges til at bekæmpe og fremme kriminelle aktiviteter.

For det andet udgør den samlede mængde oplysninger om borgerne et problem. Myndighederne indsamler på en række forskellige områder oplysninger om borgerne. Indkomstregisteret indeholder f.eks. oplysninger om indkomst- og ansættelsesforhold. DAMD-databasen indeholder oplysninger om sygdomsforhold. CPR-registeret indeholder oplysninger om fødselsdata og bopæl. Telefonopkald bliver logget. Fremadrettet er der planer om at indføre automatisk nummerpladegenkendelse, hvorved politiet kan registrere billisternes kørselsmønstre. Hvis man sammenholder alle de oplysninger, der bliver indsamlet om borgerne, er det klart, at myndighederne – hvis de vil – har mulighed for at danne sig et næsten fuldkomment billede af den enkelte borgeres liv og færden. Hvis en borger fik besked på at indberette oplysninger om alle sine private forhold til ét samlet register, f.eks. om sygdomme, kørselsvaner, indkomst, ansættelse, bopæl, telefonopkald osv., er der nok mange, der ville synes, at det var et voldsomt indgreb. Men fordi indsamlingen af oplysninger er fragmenteret, er det svært at gennemskue, hvor mange oplysninger myndighederne egentlig er i besiddelse af, og hvordan de vil blive anvendt. Det problem bliver yderligere forstærket, hvis adgangen til oplysningerne løbende bliver udvidet, sådan som det er sket med indkomstregisteret. I sidste ende kan det medføre, at borgerne mister tilliden til, at myndighederne forvalter deres personoplysninger på en hensigtsmæssig måde. Det er stort problem i et samfund som det danske, hvor den offentlige sektor fylder ganske meget og tillid er afgørende for vores relation til både myndigheder og medborgere.

Det er således klart, at der er en række problemer forbundet med indsamling af personoplysninger om borgerne. Men det er vigtigt at understrege, at effektivitet og retten til privatliv ikke er to fuldstændigt uforenlige hensyn. Det handler derimod om at skabe en balance mellem de to hensyn. Denne balance findes netop inden for det strafferetlige område, hvor forskellige indgreb kræver en retskendelse. En retskendelse forudsætter, at en dommer har foretaget en vurdering af indgrebet, og det giver bl.a. en sikkerhed for, at indgrebet ikke er uproportionelt mv.

Der er med andre ord ikke tale om alt eller intet. Det er muligt både at varetage hensynet til effektiv myndighedsudøvelse og retten til privatliv.

14 kommentarer RSS

  1. Af Privatliv anno 2014?

    -

    […] Læs bloggen her […]

  2. Af Peter Nielsen

    -

    Casper,
    Du mangler en yderligere konsekvens af overvågningssamfundet.
    Det er den, at borgeren helt kan opgive ideen om, at man helst skal kunne klare sig selv.
    “Når nu det offentlige kender alt om mig, så ved de vel også, hvordan de bedst sørger for mig”.

  3. Af K. Larsen .

    -

    Cookies ?
    Læs om den nye Iphone, og fem minutter senere kan man ikke se sit eget opslag, for salgs annoncer om “Mobilen”.
    Ulejlige retssystemet ?
    Det er mere moderne at beskylde Google maps, for ikke at kunne precicere den enkelte lejlighed, når utallige stjålne mobiltelefoner, spores til Sandholmcenteret.

  4. Af P Jensen

    -

    DANSKERNE KONTROLLERES OG UNDERTRYKKES SOM I EN DDR-AGTIG BANANSTAT

    Det hele er endnu værre og farligere end skildret ovenfor. For når hundredvis af oplysninger fra hundredvis af forskellige kilder puttes ned i samme gryde, så vil der også komme fejlagtige oplysninger med ind i databasen, plus sjuskede formuleringer og halve sandheder. Oveni igen kan der komme store fejlfortolkninger.

    Sålænge der er tale om en venligsindet og retfærdig statsmagt, kan det måske til nød gå an med denne BIG-BROTHER-WATCHES- YOU , men oftest er statsmagt noget med iskold og hjerteløs bureaukratisk og ideologisk forvaltning. Og hvis staten ligefrem bliver tyrannisk, totalitær eller fascistisk/islamistisk, så er den omfattende overvågning og registrering vejen til et regulært samfundshelvede. Hvor enhver kan blive chikaneret, udplyndret eller arresteret på en computers hjerne- og hjerteløse bud, eller komme på en interneringsliste eller dødsliste over dem som staten og systemet ikke kan lide, og derfor vil spare på eller have ram på.

    Prøv at se hvor retsløse folk kan blive efter en falsk diagnose…… eller en falsk beskyldning, i f.eks. en skilsmissesag. (se Metro-Express i dag)

    Og noget er sikkert: regeringen har intet til overs for vi danskeres privatliv eller velfærd. Som det fremgår af tvangsdigitaliseringen og utallige svigt overfor både stærke og svage borgere. De vanskeligst stillede borgere, børn, syge og hjemløse osv. håner man ligefrem i utallige tilfælde.

  5. Af K. Larsen .

    -

    Et alvorligt problem.
    Hvorfor er §68, der siger at ingen er forpligtiget, til at betale til anden religion end sin egen, forenelig med EU`s diktat om ikke at må forbyde Halalslagtning af dyr, som er underlagt Islams skatte begreb, via Halal certifikatet. ? (Citat Islam: Vi er forpligtiget til at betale 2,1 % af indkomsten fra Certifikatet i Zakat, hvoraf 1/8 del er forbeholdt Islams hellige krigere; IS.
    Eller hvorfor Grimshøj Katedralen, får kommunal støtte.

  6. Af Preben Jensen

    -

    Hvis man analyserer tvangsdigitaliseringen af befolkningen, og salget af NETS (og DONG) til skuffeselskaber, vil man opdage at regeringen har solgt danskernes privatliv til stanglakrids. Man har solgt rub og stub ud af vores privatliv, borgerrettigheder og menneskerettigheder. Tvangsdigitaliseringen er en af de største skandaler nogensinde. Udenlandske magter og alle mulige mafiaer vil kunne tappe løs, identitetstyverier vil kunne blive noget almindeligt, og udspionering og beluring af borgernes privatliv vil kunne foregå døgnet rundt, året rundt. I alle private computere vil kunne installeres trojanske heste, virus og andet elektronisk svineri. Uden at man kan mærke eller forhindre det.

    Se blot hvordan man ulovligt har håndteret den hemmelige eller ret ukendte indsamling af personfølsomme oplysninger fra patienters fortrolige samtaler med praktiserende læger. Systemet har svigtet i årevis. Sundhedsstyrelsen og andre myndigheder har vidst en del, men har været yderst passive. Og man har tilladt en sammenblanding af personnumre, af sociale, økonomiske og seksuelle problemer mv., og først private lægers harmdirrende protester har afsløret hvad der foregår af ulovligheder og magtmisbrug.

    Man kan fastslå een ting: regeringen har ikke den fjerneste respekt for danske borgeres og patienters rettigheder.

    Se også “Håb om en mindre blåøjet tid” hos Sørine Gotfredsen, ang. kynisk og iskold behandling af patienter og pårørende.

  7. Af Preben Jensen

    -

    PS: Salg af folkelige og nationale værdier til skuffeselskaber i skattely, brug af ulovligheder i omgangen med følsomme og strengt private oplysninger, brug af TVANG til at afskaffe brevpost, brevhemmeligheden og firmaers interne data….. viser tilsammen at regeringen enten ikke aner hvad den har med at gøre, eller at den er fuldstændig ligeglad med det folk hvis interesser den officielt skal forestille at varetage.

  8. Af poul boie pedersen

    -

    Det er velsignet, at nogen som JM og Justitia langt om længe begynder at bearbejde og stå op imod den utrolige glidebane, som overvågningen har kuret ud af. I starten, da man begyndte med CPR numre, var der ingen grænser for, hvor fortroligt vi kunne regne med, at dataene blev behandlet, og hvor formidabelt dette var sikret i tjenestemandslovens regler om tjenestemænds tavshedspligt overfor personfølsomme oplysninger . Og i alle de nyere registre, der gennem tiden er dannet med marginale begrundelser, har vi hver gang fået forsikringer om, at der var vandtætte skodder for registersammenkøring og krydsrelatering. I dag er alle disse forbehold stort set skrottet, og i systemet lander de indhentede data langt uden for de formål, hvormed de blev indsamlet.
    Vi hører jævnligt om store mængder CPR numre, der røg ud på nettet, om kørekortkartoteket der blev hakket med frigivelse af store mængder CPR numre og så var der Se og Hør skandalen. Denne kurrumpering af fortroligheden er i dag ført ud i en næsten abstrakt foragt for borgernes privatliv. Ikke bare har man gennem NETS og Nem-id åbnet en fælles motorvej lige ind i et sammenkørt informationsunivers, der dækker personfølsomme oplysninger af enhver art, såsom sygdom, DNA, fingeraftryk, sociale data, skatteforhold, bankforretninger, rejsedata og trafikanvendelse (rejsekortet), gadeovervågning med kameraer alle steder osv. osv., Men samtidig har man overladt ansvaret til private amerikanske aktører, der i NETS og datterselskabet NEM-ID både har adgang til transaktioner og sikkerhedskoder i en grad, så datatilsynet direkte offentligt har erklæret, at det ligger uden for deres muligheder at sikre, at dataene (alle vores fortrolige oplysninger) holdes fortroligt.
    Dette gælder især fordi, at amerikanske selskaber skal følge amerikansk lov, der pålægger sådanne selskaber at aflevere informationer til NSA, uagtet at det sker i strid med f.eks. lokal dansk lov.
    Samtidig varetages håndteringen nu ikke af tjenestemænd under tjenestemandslovens strafbestemmelser, men af private selskaber, med personer med et utydeligt ansvar.
    Hvordan det har kunnet ske er mig en gåde, med mindre man “begrundet” i terrorhensyn bevidst fra regeringens side har handlet med dataene overfor de amerikanske spiontjenester, så man fra udlandet kan indhente de oplysninger om danske borgere, som loven forbyder uden dommerkendelse herhjemme.
    I betragtning af, at den danske regering tillige lader massiv masseovervågning af telefon og internettrafik foregå lystig, kan man tale om, at man ser gennem fingre med uhæmmet udenlandsk indsigt i danskeres personforhold, men som om det ikke er nok, tillader men hermed også leddeløs industrispionage mod danske virksomheder, så de er dårligere stillet end deres amerikanske konkurrenter.
    Hele denne lumpne suppe af informationsmæssig inkontinens er formentligt den største spionskandale nogensinde og den er begået af folketing og ministre – forhåbentligt fordi de ikke har fattet, hvad der foregår men i værste fald bevidst.
    Jeg tvivler meget på, om dette handlemønster bare tyve år tilbage ville kunne passere en retssag med en tiltale for overtrædelse af straffelovens tunge paragraffer om spionageaktivitet og landsforrædderi.

  9. Af Hans Hansen

    -

    Så er der problematikkerne om metadata. Man kan følge personers færden, både fysisk fra telefonen, og elektronisk på internettet. Man kan ikke se, høre og registrere hvad folk taler om, med mindre apparatet er kompromitteret af f.eks. malware, kun lokationer, men indsamling og registrering af metadata medfører over tid at man får et komplet billede af hvor personer færdes og sammen med hvem.

    Politiske beslutninger om sådan noget tages i lukkede møder, hvor man fra politisk hold ikke ønsker at informere befolkningen. I stedet proklamerer man at der ikke foretages ulovlige registreringer. Der er al grund til at mene at registreringerne deles med andre lande.

  10. Af Jan Petersen

    -

    Den virkelige “vinder” i disse herlige IT-tider er selvsagt statsmagten. Aldrig på noget tidspunkt i menneskets historie er individet så total kontrolleret og overvåget som idag. Og, så er det vel blot en spæd begyndelse på noget, der bliver langt værre. Den helt ultimative drøm for enhver magthaver er selvsagt, at alle “slaverne” udstyres med en personlig chip, der indeholder ALT om vedkommende. Så er enhver tanke om personlig individuel frihed gjort umulig …… og det kommer …… bare rolig!

  11. Af Hans Hansen

    -

    Det er endnu for tidligt at sige hvem der taber og vinder IHT IT. Det er for så vidt klart nok at sandheden er “et treægget sværd”; deres version, vores version og så sandheden, men hvor IT kan bruges på samme vis som alle andre ting, dvs som våben såvel som medbestemmelse, så er det sidste ord ikke sagt.

    Det er helt essentielt at man får styr over IT (og anden operativ) sikkehed. Det kan ikke nytte noget, at man indfører operative systemer der ikke forstår sikkerhed. Det er ganske enkelt politisk uansvarligt. Det kan heller ikke nytte noget, at man tillader indvandring med anti-demokratiske obsessioner, hvor sidstnævnte ønsker operativ politisk magt.

    Ingen af disse operative hensyn forstår politikere i detaljer. Det skyldes kort sagt ideologiske kompulsiviteter, af politikere uden den nødvendige detajlerede forståelse, der i bund og grund forårsages af samme politikeres mangelfulde pragmatiske uddannelser.

    IHT IT hører man gang på gang politikere tale om emnet, men hvor det er åbenlyst de ingen konkret viden har. Det samme gælder IHT indvandring af personer af anti-demokratisk overbevisning. Salafister m.f. er det udtrykte letforståelige bevis. De har intet at lave her, for hvilket det eksempelvis gælder organisationer som Hizb-ut-tahrir.

    Med andre ord, politikere er systempolitiske tåber, når pragmatik er indblandet.

    Det er her IT er x-faktor. Spilleren på banen kun de færreste forstår indflydelsen af. Man SKAL være IT uddannet for at forstå konsekvenserne over tid, og det er de færreste. Sagt på en anden måde; IT VIL medføre demokratisk politisk udvikling, alene fordi IT tillader borgeren at deltage i beslutningsprocessen, og politikerne har intet valg. De vil være nødt til at indføre ægte folkestyre, enten før eller siden, alene af konkurrence hensyn, dvs økonomiske hensyn, og denne faktor skyldes IT udviklingen.

    Der er ingen vej uden om, og nøgleordet er Opensource, dvs total politisk demokratisk transparens …

  12. Af Hans Hansen

    -

    Prøv at forstå. Opensource er et politisk koncept, ikke kun et Informatorisk Teknologisk (akronym for IT) koncept. Alt skal være transparent. Alle skal kunne se og følge resultatet at love, regler og vedtagelser, for at forebygge loves virkninger IHT korruption.

    Det kan man ikke forvente at “politiske dinosaurere” forstår. De aner intet om Informations teknologi af betydning, kun lige hvad de umiddelbart er i stand til at se, og deres visioner omhandler derfor kun aspektet i en begrænset kontekst.

    Men IT kommer til at tage politikerne, og juristerne, med bukserne nede om knæene …

  13. Af Peter Nielsen

    -

    Ja det er lig før at man ønsker sig af salig Chr. d. IX havde fået held med at slutte landet til det Tyske forbund.
    Så havde vi ingen været fri for personnumre mv. Som en udløber af det tredje riges misregimente er nemlig de totalt allergiske overfor den slags syd for grænsen.

  14. Af Peter Nielsen

    -

    En ommer uden stavefejl:
    Ja det er lige før man ønsker at salig Chr. d. IX havde fået held med at slutte landet til det Tyske Forbund.
    Så havde vi været fri for personnumre mv. Som en udløber af det tredje riges misregimente er de nemlig de totalt allergiske overfor den slags syd for grænsen

Kommentarer er lukket.