Fælles opfordring til beskyttelse af personoplysninger

Af Jacob Mchangama, Justitia 11

I efteråret 2014 nedsatte regeringen en arbejdsgruppe under henholdsvis Kulturudvalget og Retsudvalget, som fik til opgave at ”undersøge mulighederne for en bedre beskyttelse af personfølsomme oplysninger og et effektivt tilsyn med offentlige institutioner såvel som private virksomheders behandling af disse”.

I indsatsen for at sikre en bedre beskyttelse af borgernes personfølsomme oplysninger, er det afgørende, at Arbejdsgruppen tager de danske logningsregler i betragtning og dermed den massive indsamling og opbevaring af persondata, som disse fordrer. Derfor har en bred kreds bestående af i alt 20 aktører fra både IT- og telebranchen, erhvervslivet, universiteter og NGO’er mm. på initiativ fra Justitia rettet fælles henvendelse til Arbejdsgruppen, med en opfordring til revision af de danske logningsregler. Fællesbrevet til arbejdsgruppen kan læses her på bloggen:

 

Til Arbejdsgruppen vedr. beskyttelse af personfølsomme oplysninger

(Kultur- og Retsudvalget)

 

Kære Arbejdsgruppe

Ved brev af 25. maj 2014 opfordrede flere af de undertegnede Retsudvalget og den nu etablerede arbejdsgruppe vedr. beskyttelse af personfølsomme oplysninger til at suspendere såkaldt ”sessionslogning”, samt revidere logningsbekendtgørelsen i lyset af EU-domstolens dom i Digital Rights Ireland and Seitlinger and Others fra 8. april 2014.

Den 2. juni meddelte daværende justitsminister Karen Hækkerup, at den såkaldte ”sessionslogning”, der bl.a. medfører registrering af alle danskeres internettrafik, ophæves. Det er et væsentligt skridt i den rigtige retning med henblik på at sikre en bedre balance mellem hensynet til bekæmpelse af alvorlig kriminalitet og hensynet til beskyttelsen af persondata og privatlivets fred. Men der udestår fortsat en række grundlæggende problemstillinger i forhold til de danske logningsreglers forenelighed med både artikel 7 og 8 i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder og artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det fremgår af regeringens lovprogram, at justitsministeren vil fremsætte et lovforslag om revision af logningsreglerne i anden halvdel af februar 2015. De undertegnede vil i den forbindelse stærkt opfordre arbejdsgruppen til at adressere de problematiske aspekter af logningsreglerne, og i særdeleshed tage hensyn til, at der i EU ligeledes ud fra dommen er kommet et presserende behov for at vedtage nye og mere proportionale logningsregler. Således bør der ikke forceres en revision af de danske regler, der kan resultere i endnu en ikke EU-konform dansk regulering, der ikke blot vil indføre øget retsusikkerhed, men også væsentlige administrative omkostninger for de virksomheder, der er omfattet af ordningen.

På trods af, at sessionslogning nu er ophævet, vil den nuværende logning af bl.a. teledata fortsat ske automatisk og omfatte alle relevante brugere uden nogen afgrænsninger i forhold til eks. personkreds, mistanke eller geografisk område. Under det åbne samråd i Retsudvalget i juni åbnede daværende justitsminister Karen Hækkerup endog op for, at sessionslogningsordning kan blive genindført på et senere tidspunkt, hvis teknisk muligt. Denne udmelding afspejler Justitsministeriets fastholdelse af, at dommen i Digital Rights ikke medfører, at de danske logningsregler strider mod EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder (notat af 2. juni 2014).

Justitsministeriets fortolkning af dommen er dog baseret på en snæver og usikker fortolkning.  EU-domstolen lagde vægt på tre forhold i Digital Rights: (i) Indgrebets omfattende karakter, hvorved så godt som alle europæiske borgere får deres tele- og internetdata lagret (ii) manglende garantier mod misbrug og (iii) varigheden af lagringsperioden.

Justitsministeriet lægger dog primært lagt vægt på, at de danske regler indeholder tilstrækkelige efterfølgende retssikkerhedsgarantier og en afgrænset opbevaringsperiode. Justitsministeriet lægger derimod ikke i samme omfang som EU-domstolen vægt på omfanget og intensiteten af det indgreb, som logningen udgør i og med, at de danske logningsregler griber ind i alle danske borgeres privatliv og persondatabeskyttelse uden afgræsning af personkreds på baggrund af krav om mistanke eller lignende. Netop sådan masseindsamling og lagring af persondata uden afgrænsning fremhæver EU-domstolen som særligt problematisk i præmisserne 56-59.

Justitsministeriets notat indeholder, som tidligere anført, efter vores opfattelse derfor en utilstrækkelig diskussion og vægtning af selve logningsindgrebets intensitet og proportionalitet. Der er derfor væsentlige holdepunkter for at antage, at de danske logningsregler ikke er forenelige med EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder og EMRK.

Det er i den forbindelse væsentligt at påpege, at EU-domstolens afgørelse i Digital Rights har medført, at domstolene i lande som Østrig, Rumænien og Slovenien har erklæret disse EU-landes nationale logningsregler for ugyldige.

De undertegnede opfordrer til, at drøftelserne om revision af logningsreglerne vil inddrage eksperter, civilsamfund samt de virksomheder, som bliver direkte forpligtet af bestemmelserne. Undertegnede indgår gerne i en sådan dialog og uddyber i den forbindelse også gerne indholdet af denne skrivelse over for arbejdsgruppen, såfremt det måtte ønskes.

 

Med venlig hilsen

Jacob Mchangama, direktør, Justitia

Jakob Willer, direktør, Teleindustrien

Thomas Woldiderich, chefkonsulent, Dansk Energi

Janus Sandsgaard, chefkonsulent, Dansk Erhverv

Per Andersen, adm. direktør, Dansk IT

Per Påskesen, forbundssekretær, Dansk Metal

Adam Lebech, branchedirektør, DI ITEK

Torben Jensen, Generalsekretær, Advokatsamfundet

Vagn Jelsøe, vicedirektør, Forbrugerrådet TÆNK

Thomas Bisballe Jensen, Formand, HK/SAMDATA

Kaare Friis Petersen, Erhvervsjuridisk chef, HORESTA

Cecilia Bonefeld Dahl Formand, IT-Branchen

Mogens Blicher Bjerregård, formand, Journalistforbundet

Niels Elgaard Larsen, formand, It-politisk Forening

Niels Bertelsen, formand, PROSA

Birgitte Kofod Olsen, formand, Rådet for Digital Sikkerhed

Søren Sandfeld Jakobsen, Professor, Ph.d., Juridisk Institut, Aalborg Universitet

Lars Normann Jørgensen, Generalsekretær, Amnesty International Danmark

Henrik Chulu, medstifter, Bitbureauet

Poul Fejer Christiansen, Direktør, Campingrådet

Jan Hansen, direktør, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation

 

Justitia har tidligere foretaget en analyse af de danske logningsreglers forenelighed med både artikel 7 og 8 i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder og artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, særligt i lyset af EU-domstolens afgørelse i Digital Rights dommen fra 8. april 2014. Her konkluderede Justitia, at der fortsat er stærke holdepunkter for, at de danske logningsregler, som hverken indeholder en nærmere afgrænsning af personkreds eller begrundet mistanke, strider mod EU’s Charter. På den baggrund anbefaler Justitia, at logningsbekendtgørelsen revideres, således at der alene kan foretages logning af persondata vedrørende konkrete personer, som, politiet har en formodning om, er involveret i alvorlig kriminalitet, og at de loggede data derefter alene kan udleveres i henhold til reglerne i Retsplejeloven, der kræver mistanke og retskendelse. En sådan to-ledet ordning vil drastisk mindske omfanget af logningsreglerne, så de ikke omfatter almindelige borgere, men alene personer, der på baggrund af en rimelig formodning om involvering i alvorlige strafbare forhold, er kommet i politiets søgelys. En sådan ordning vil særligt være relevant i forhold til personer, som er blevet radikaliseret og færdes i ekstremistiske miljøer, men hvor der (endnu) ikke foreligger en konkret mistanke om eksempelvis terrorplaner eller lignende. Også personer, der er medlemmer af eller færdes i grupper, der er kendt for at begå organiseret kriminalitet, men ikke er omfattet af en konkret mistanke, ville kunne omfattes af ordningen.  Logning må dog ikke foretages alene på grund af politisk aktivitet, religiøs overbevisning, etnicitet eller herkomst, ligesom Datatilsynet og Tilsynet med efterretningstjenesterne bør foretage kontrol med denne nye ordning. Anbefalingen er hermed givet videre.
 

11 kommentarer RSS

  1. Af poul boie pedersen

    -

    Jeg ønsker Justitia alt held med deres kampagne, som er et håb i uendeligheden af den leddeløse krænkelse af privatlivets fred, der har bredt sig som følge af den opelskede terrorfrygt efter 9/11, ikke mindst af Bush-administrationen.
    Jeg håber, at denne indsats vil brede sig til en vedvarende kritik også af terrorlovskomplekset og føre til, at en sober kritisk attitude vil brede sig.
    Det er klart, at myndighederne tilstræber en billig og omfattende kontrol med borgerne, men der findes desværre intet, der kan garantere, at al den indsigt ikke misbruges og undergraver borgerens retsstilling overfor staten.

  2. Af Krister Meyersahm

    -

    Hvor blev grundlovsgarantien af?

    Tydeligvis respekterer lovgiver – heller ikke – Grundlovens § 72, der bl.a. garanterer brev- og telefonhemmeligheden m.m.. Efter denne paragraf er det forbudt staten, at snage i borgernes liv, dog undtaget, hvis myndighederne kan få en retskendelse, at vifte borgerne om næsen med. Grundloven tillader dog lovgiver, at i “særegne” tilfælde, at gøre undtagelser.

    Ordet/begrebet “særegne” betyder iflg. ordbogen og i juridisk mening, noget der gælder for det enkelte individ, tilfælde eller noget som udgør, hører til en enkelthed, inden for et større hele. Sagt på enkelt dansk – masseovervågning er strengt forbudt.

  3. Af Preben F Jensen

    -

    Den røde regerings politik er helt klart fascistisk, totalitær og menneskefjendsk/folkefjendsk. Alle burde protestere imod tvangsdigitaliseringen, som er den lige vej til diktatur, undertrykkelse og politistat. Hvis mange nægter at være med, eller demonstrerer, kan regeringen blive tvunget til at trække “reformen” tilbage.

    At regeringen er håbløs og DDR-agtig, fremgår også af rejsekort-skandalen, af folkeskole”reformen”, af slagtningen af store dele af velfærden, af undergravningen af kirken, politiet, retsvæsnet, forsvaret, familieværdierne, folkesundheden og meget mere. Der er al mulig grund til at protestere.

  4. Af Jan Petersen

    -

    KRISTER MEYERSAHM

    Grundloven idag er fuldstændig irrelevant. Alt hvad der drejer sig om danske grundlovgivne menneske- og frihedsrettigheder er udliciteret til FN, EU og Den Europæiske Menneskerettighedkonvention/Domstol for længe siden som globale rettigheder.

    De eneste paragraffer i Grundloven, der endnu står uanfægtede, er vel reglerne omkring valg til Folketinget og lignende. Men det er vel også blot et spørgsmål om tid, før den “ikke politisk korrekte” nationale selvstændighed-tanke bliver udliciteret til globale beslutningstagere i EU og FN.

  5. Af Krister Meyersahm

    -

    Jan Petersen.

    Grundloven – irrelevant, skriver du og ja – jeg tror mange borgere giver dig ret og synes det er i orden, at de politiske flertal tager sig den frihed, at se stort på vores Grundlov. Jeg tror, de måske opfatter at, netop et demokratisk valg flertal har “ret” til “alt”. Når man så også ser stort på anden “lovgivning”, som JM oplyser; artikel 7 og 8 i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder og artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, ja da forstår man, at vi reelt regeres af et “demokratisk” diktatur. Så siger jeg bare; sikken sløv befolkning vi er.

  6. Af Jan Petersen

    -

    KRISTER MEYERSAHM

    Det mest slående eksempel på Grundlovstridig suverænitetafgivelse er vel FN-Flygtningekonventionen af 1951, der dækkede flygtninge i Europa og en FN protokol i 1967, der udvidede begrebet til at dække alle verdens flygtninge.

    Ingen af disse to forhold har nogensinde været underlagt en folkeafstemning, som Grundloven ellers foreskriver.

    Derfor mine ord “Grundloven er total irrelevant”!

  7. Af Hans Hansen

    -

    Jeg kan kun opfordre folk til at beskytte sine personlige oplysninger bedst muligt, ved at slette alle oplysninger i Google’s historik databaser, framelde sig nemid hvis muligt, bede om al post leveret fysisk, dvs undgå netbanker og elektronisk post fra borgerservice, generelt at være opført i så få elektroniske database registre som muligt, dermed sikre sig, at ingen firmaer har CPR oplysningerne med mindre man betaler løbende for en service. Selv frameldelse af reklamer resulterer i CPR registrering, der iøvrigt allerede er hacket.

    Jeg ved godt det ikke er tilstrækkeligt.

  8. Af Preben F Jensen

    -

    Læs også Jacob Ms blog PRIVATLIV ANNO 2014!!!

  9. Af Preben F Jensen

    -

    Alt skulle blive så godt, så godt, når bare vi fik Danmarks første kvindelige statsminister. Men hvad har vi fået? Den ringeste regering nogensinde. En regering så tåbelig, asocial, menneskefjendsk og forræderisk at det ville kræve en kommentar på et par kilometers længde at opregne alle regeringens overgreb og udskejelser, og alt hvad vi danskere er blevet påført af ulykker, forbrydelser, svigt og tragedier. Femkløveret Helle, Vestager, Jelved, Johanne og Pia Olsen har ført Danmark frem til afgrundens rand, og spørgsmålet er om det kan undgås at hele Danmark falder ned i den. Tusindvis af danskere er allerede røget ned i det mørke dyb.

  10. Af Preben F Jensen

    -

    PS: Husk på at samtlige (uduelige og anti-danske) ministre er udnævnt af Helle og Vestager.

  11. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt må man vel spørge sig selv om, hvilket årtusinde retssystemet egentlig lever i, når retspræsident Torben Goldin (ifm med Mansour sagen) kan komme frem med en løftet pegefinger med henvisning til ….. Ifølge retsplejelovens paragraf 1017, stk. 2 er det forbudt at fremsætte udtalelser, “der er egnet til på uforsvarlig måde at påvirke dommerne, domsmændene eller nævningerne med hensyn til sagens afgørelse”.

    Retten har dømt, og godt nok er der en ankefrist på 14 dage, MEN det må vel være tilladt for ALLE at give deres mening til kende, og hvis nævninger og dommere eventuelt lader sig påvirke deraf, er det vel blot bevis på ….. at de ikke er deres opgave voksen!

Kommentarer er lukket.