Mansour, terror og ytringsfrihed

Af Jacob Mchangama, Justitia 17

I torsdags (4. december 2014) faldt der dom i sagen mod den prominente islamist Sam Mansour (tidligere Said Mansour), også kaldet ”boghandleren fra Brønshøj”. Mansour var tiltalt for overtrædelse af straffelovens §§ 114 e, der forbyder at ” fremme virksomheden” af terrororganisationer, 136, stk. 1 og 2 vedrørende hhv. ”tilskyndelse” til forbrydelser og ”billigelse” af terrorisme, samt 266 b, stk. 2, vedrørende ytringer, der er ”truende, forhånende eller nedværdigende” over for visse grupper, i denne sag jøder. Tiltalen var baseret på links, tekster, billeder og videoer delt af Mansour på sin Facebook-profil og udsendt på e-mails, samt Mansours udgivelse af 3 bøger. Mansour blev dømt for overtrædelse af samtlige af disse bestemmelser og fik en dom på 4 års fængsel (men slap med nød og næppe for fratagelse af statsborgerskab og udvisning).

Dommen er i den grad principiel, fordi den bl.a. tager stilling til, hvor langt der skal være mellem ord og handling, før man kan dømmes for noget så alvorligt som at ”fremme” terrorisme og tilskynde til drab. På samme vis sætter den fokus på i hvor høj grad, man lovligt kan ytre sympatitilkendegivelser over for terrororganisationer og deres handlinger. Med andre ord sætter dommen spørgsmålet om ytringsfrihedens grænser på spidsen.

Det er i den forbindelse vigtigt at fremhæve, at straffelovens § 114 c særskilt kriminaliserer henholdsvis hvervning til terror, terrorgrupper og hvervning til medvirkning til terror, og 114 c straffer den ”som træner, instruerer eller på anden måde oplærer en person til at begå eller fremme” terror. Når Mansour ikke er tiltalt efter disse bestemmelser må det således være fordi man ikke har kunnet løfte bevisbyrden for, at han konkret har hvervet, trænet eller oplært terrorister, og at hans ”fremme” af terror, derfor alene er baseret på hans ytringer, og den ubestemte risiko de medfører. Det er en farlig vej at gå ned af når det drejer sig om offentlige ytringer.

Dommen bliver heller ikke mindre interessant af, at en række af de pådømte udtalelser stammer fra Facebook-opdateringer og dermed sætter fokus på, hvad man kan skrive på sociale medier, før man risikerer at blive dømt i henhold til nogle af straffelovens mest alvorlige bestemmelser. Indledningsvist skal det dog fremhæves, at Sam Mansour ikke er en tilfældig person, der på baggrund af nogle få Facebook-opdateringer er kommet i myndighedernes søgelys. Han er tidligere dømt for at fremme terrorisme, har haft kontakter til terrordømte danskere og angiveligt også fremtrædende medlemmer af Al-Qaeda, ligesom han tidligere er straffet for overtrædelse af bl.a. våbenlovgivningen. Med andre ord er Sam Mansour et ekstremt eksempel og en person, der utvivlsomt sympatiserer med islamistiske terrorgrupper og ønsker indførelsen af et totalitært kalifat. Men desuagtet er det værd at beskæftige sig med dommens mulige konsekvenser for andre personer, der ikke har samme profil som Mansour. Følgende betragtninger er således mere nogle principielle overvejelser af dommens mulige konsekvenser end en stillingtagen til, hvorvidt Retten har truffet en korrekt afgørelse eller ej.

I modsætning til anklagemyndigheden har dommerne ved Retten på Frederiksberg pædagogisk sorteret i Mansours forskellige ytringer og henført dem under de bestemmelser, som, Retten mener, er relevante for de enkelte ytringer. Indledningsvist slår Retten fast, at både Al-Qaeda og Al-Nusra, som Mansours ytringer vedrører, udgør terrororganisationer, hvilket næppe kan overraske givet disse organisationers aktiviteter i og uden for Syrien.

Dernæst lægger Retten til grund, at Mansours anvendelse af begrebet ”Jihad” må forstås ”som betegnelse for hellig, væbnet krig”.

Herefter går Retten ind i en analyse af de tre bøger, forfattet af top-islamisten Abu Qatada, som Mansour har udgivet og redigeret, og konkluderer:

Uanset at de dokumenterede uddrag af navnlig bogen “Allah den eviges egenskabers anvisninger med hensyn til Mohammeds krige – må Allah velsigne ham” sandsynliggør, at bogen som helhed kan være tilskyndelse til terrorhandlinger, finder Retten ikke, at der med den sikkerhed, der må kræves for domfældelse i en straffesag, er ført fuldt tilstrækkelig bevis for, at denne eller de to andre bøger har et indhold, der fremmer virksomheden for nogen, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af straffelovens §§ 114 – 114 d.

Frifindelsen for dette forhold begrundes bl.a. med, at der kun er oversat udvalgte dele af bøgerne, at de er skrevet på arabisk og i et mytisk sprog, hvorfor det ikke er godtgjort, at de udvalgte passager er repræsentative for bøgerne som sådan. Med andre ord åbner Retten altså op for, at udgivelsen af bøger kan være omfattet af Straffelovens § 114 e om fremme af terrorisme, samt udgøre tilskyndelse og/eller billigelse af terrorisme. Her er jeg enig med Mansours advokat Thorkild Høyer i, at det skaber nogle stærkt betænkelige scenarier. For hvad så med Mein Kampf, der i den grad indeholder opskriften på blodig terror som dette citat:

The application of force alone, without moral support based on a spiritual concept, can never bring about the destruction of an idea or arrest the propagation of it, unless one is ready and able ruthlessly to exterminate the last upholders of that idea even to a man, and also wipe out any tradition which it may tend to leave behind.

Man kunne også pege på et værk som Martin Luthers ”Jøderne og deres løgne”, hvis sider driver af religiøst motiveret antisemitisme og bl.a. indeholder følgende opfordring:

først, at man skulde tænde Ild paa deres Synagoger og Skoler og kaste Jord hen over det, der ikke vil brænde,saa at intet Menneske nogensinde skulde se en Sten eller en Slagge af det. Og dette skal man gøre til Ære for Vor Herre og den hele Kristenhed, saa at Gud kan se, at vi er Kristne og visselig ikke vil taale og indvillige i at være med til saadan offentlige Løgne, Bagvaskelser og Forbandelser imod hans Søn og hans kristne Folk.

Ja, selv den amerikanske uafhængighedserklæring og den franske menneskerettighedserklæring legitimerer vold og omstyrtelse af det bestående samfund.  Disse bøger og skrifter vil ikke være omfattet af eks. § 114 e, da udgivelsen deraf ikke relaterer sig til eksisterende terrorgruppers aktiviteter. Men princippet om, at bøger med selv voldelige og totalitære budskaber skal kunne føre til straf for fremme af terrorisme, er dybt problematisk for ytringsfriheden.

Betænkelighederne bliver ikke mindre, når det gælder bedømmelsen af visse af Mansours Facebook-opdateringer. Først slår Retten fast, at

der har været meget aktivitet på tiltaltes Facebook-profil, hvoraf en del opslag, herunder en række af de opslag, der er dokumenteret under sagen, efter Rettens opfattelse ikke udgør en strafbar handling. Opslag med rene korancitater kan således i sagens natur ikke anses for strafbare opslag, ligesom almindelige anprisninger af islam og Muhammed eller af fremtrædende personer inden for den muslimske verden ikke kan anses for strafbare.

Men derefter lægger Retten vægt på en række vidneudsagn, der bl.a. medfører

at de enkelte Facebook-opslag bør vurderes som en helhed, herunder sammensætning af billede, tekst, anvendte farver og symboler (hest, sværd, krigere, flag mv.)”, samt ”at den sorte farve symboliserer ”Jihad krig gennem sværdets vej”, mens hesten er et symbol på ”at invadere eller tage territorium”, og at kombinationen af den sorte farve, hesten og sværdet har en ”meget stærk symbolværdi”. Ifølge XXX har symbolerne stor betydning for de unge, der tager til Syrien for at deltage i krig. Hertil kommer, at flere af opslagene indeholder citater fra Koranen, som, hvis de tages helt bogstaveligt, er opfordringer til voldelige handlinger.

Først udtaler Retten altså, at rene korancitater ikke er strafbare, men lægger efterfølgende vægt på, at hvis nogle af korancitaterne forstås helt bogstaveligt, udgør de opfordringer til vold, hvilket er strafbart. Koblet med den meget konkrete – og vel også subjektive – bedømmelse af de pådømte billeders komposition mht. farvevalg, motiv og symbolværdi, bevæger bedømmelsen sig ind på retsusikkerhedens territorium, og ytringsfriheden får dermed mindre sikker grund under fødderne. Det bestyrkes af Rettens konkrete anvendelse af disse principper på udvalgte Facebook-opdateringer. Tag eks.

opslag af 30. august 2013, som er et billede af Abu Musa, en kriger på hest med sværd, et gevær og en blodplet med teksten ”Mit mål er at bekæmpe de vantro, indtil den islamiske stat er implementeret”. Bilag F-14-9 (ekstrakt 6, side 40).

opslag af 22. april 2013, som er et billede af nogle krigere på heste med sværd og to maskingeværer og med teksten ”I`m muslim = terrorist.” Bilag F-14-17 (ekstrakt 6, side 53).

Opslag af 27. oktober 2013, som er et link til en video på YouTube. Den foreviste video omhandler blandt andet et selvmordsangreb. Bilag F-15-10 (ekstrakt 7, side 14 ff.).

Opslag af 23. december 2013, som er et link til en video. Den foreviste video viser henrettelse af 4 personer. Under flere sekvenser ses Al Qaidas flag. Bilag F-15-32 (ekstrakt 7, side 77 ff.).

Andre af opdateringerne synes umiddelbart mere direkte at opfordre til vold og terror og er sværere at bortforklare, omend ingen af dem så vidt ses er knyttet til konkrete terrorhandlinger, men ifølge Mansour selv, skal ses i konteksten af konflikten i Syrien.

Videoer af henrettelser og selvmordsangreb er selvsagt stærkt ubehagelige: Men i sig selv er det svært at opfatte dem som tilstrækkelige til at ”fremme” terrorisme, og sådanne videoer deles da også flittigt på sociale medier, herunder af etablerede medier og af folk der ingen sympati har med Al-Qaeda eller Al-Nusra. Med ganske få klik vil man på Facebook og Twitter også kunne finde alverdens voldsforherligende billeder og citater fra muslimer, kommunister, konservative, fascister m.v., der ville kunne fortolkes i samme retning som Mansours opdateringer, afhængigt af øjnene der ser.

Fra den historiske afdeling kan man fremdrage følgende citat fra det politiske parti VS’ introduktionsprogram fra 1978:

“Den borgerlige stat kan ikke erobres eller overtages af arbejderklassen – den skal knuses. VS tror ikke på teorien om den fredelige overgang til socialismen: borgerskabet giver ikke fredeligt magten fra sig og kan ikke langsomt fratages magten. Det er nødvendigt med en bevæbnet arbejderklasse og etablering af proletariatets diktatur for at hindre en borgerlig kontrarevolution”

Som det fremgår af PET-kommissionen (side 318) havde VS også et tæt samarbejde med terrororganisationen PFLP:

“I slutningen af 1970’erne synes VS at have styrket kontakten til PFLP, og flere VS’ere besøgte bevægelsen i Libanon. I sommeren 1980 besøgte en VS-[…] Libanon, hvor de førte samtaler med repræsentanter for PFLP og besøgte flygtningelejre, PFLP-institutioner og ”militære baser på frontlinjen til fjenden” som det hed i den fælles udtalelse, der blev underskrevet ved besøgets afslutning…I erklæringen bekræftede PFLP og VS deres fælles opfattelse af Israel som ”en kolonialistisk, ekspansionistisk, racistisk enhed”, der fungerede som et redskab for imperialismen, og de erklærede, at det palæstinensiske og jødiske spørgsmål kun kunne løses gennem ”den fuldstændige ødelæggelse af den zionistiske enhed”

VS var som bekendt et fuldt lovligt parti, der i en periode var repræsenteret i Folketinget. Men havde Straffelovens terrorbestemmelser været gældende på daværende tidspunkt, ville flere af partiets medlemmer givetvis være blevet dømt for ”fremme” og/eller ”billigelse” af terrorisme. Hvilket efter min opfattelse ikke havde været en styrkelse af det danske demokrati, der har stået sig langt stærkere ved at tage et historisk opgør med de der støttede terrorgrupper, et opgør der udspillede sig i den offentlige debat.

Straffelovens § 136, stk. 2 om udtrykkelig ”billigelse” af bl.a. terror, er i sig selv problematisk. For i modsætning til § 114 e, er der er ikke (nødvendigvis) tale om ytringer, der kan tolkes som en opfordring til terror, men derimod som en accept og legitimering deraf. Eks. følgende opdatering:

Opslag af 7. september 2013, som er et billede af Osama Bin Laden i et logo fra butikken ”Seven-Eleven” med angrebet mod World Trade Center i baggrunden. Logoet er lavet om til et 9-tal i stedet for et 7-tal, hvilket symboliserer dagen for terrorangrebet mod World Trade Center. Under ”Nine-Eleven” er skrevet ”Made by Qaeda”. Bilag F-14-2 (ekstrakt 6, side 26)

 Der er utvivlsomt tale om et stærkt stødende og usmageligt billede, der forherliger Osama Bin Laden og angrebet 11. september, og dermed drabet på 3000 uskyldige mennesker. Men bør det virkelig være strafbart at forherlige ubehagelige handlinger? Hvorfor skal det være særskilt strafbart at forherlige terrorisme men ikke eks. Stalinismens, Nazismens eller Nordkoreas forbrydelser? Den slags ytringer, der er usympatiske men ikke indeholder opfordringer til vold, bør efter min opfattelse være tilladt i et frit demokrati, og heldigvis fælder historien ofte den hårdeste dom over de der forsvarer totalitarismen. .

Der er en række andre interessante juridiske problemstillinger i dommen, som jeg ikke skal komme ind på her.  Fremadrettet må man spørge, i hvilket omfang dommen, hvis den ikke bliver anket, vil medføre, at politi og anklagemyndighed slår hårdere ned på ytringer på sociale medier og breder nettet ud til personer, der ikke har samme profil som Mansour, og hvor der dermed i højere grad er tale om gråzoner.  Alene af den grund må man håbe, at sagen bliver anket, så vi kan få en højere grad af sikkerhed for, hvor grænserne mellem ytringsfrihed og strafbar terrorpropaganda skal trækkes.

17 kommentarer RSS

  1. Af Tom Romdal

    -

    Tak for den fine gennemgang Jacob.

    Som menig dansker er det unægtelig svært at forstå, at hyldester til Hitler af Dansk Folkeparti belønnes med udstillinger på Christiansborg i ytringsfrihedens navn, mens billeder af Osama Bin Laden skal være strafbare med fængsel.

    Ikke at Mansour ikke har fortjent sin nye fængselsdom, for det er jeg ikke i tvivl om, men det er saftsuseme vigtigt at holde øje med retspraksis ifm ytringsfriheden, inden den bliver 100% politiseret af det yderste højre.

  2. Af Finn Bjerrehave

    -

    Foragt for retten, altså både tiltalte og støtter, nægtede at rejse sig under domsafsigelsen, og hvorfor tillade denne handling, forstår jeg ikke, dommerne burde nægte domsafsigelse før Muslimerne , skulle danne retshistorie, og altså rejse sig op.
    Dette scenarie, har ikke skabt debat, og jeg forstår ikke kritikken udebliver.
    Nu bliver det spændende om dommen bliver anket, og endda resultatet, eller skal Muslimerne vinde kampen om udtryksfrihed, og Danmark i nyt lys.
    Er Danmark solgt. Finn Vig

  3. Af Hans Hansen

    -

    Det er ikke blot noget vrøvl at idioterne på venstrefløjen snakker om DF hyldest til Hitler, det beviser at personen for påstanden er ikke mindre end hjernedød. Dem er der godt et par stykker af.

    Det er derimod underligt, at politikerne ikke magter at lave regler der får anti-demokraterne smidt ud af landet så længe de har dobbelt statsborgerskab. Dobbelt statsborgerskab skal iøvrigt være tvunget og bestemt ikke valgfri.

    Fem ud af dommerne var af den holdning, syv mente ikke, at denne salafist skal udvises. Det er ikke godt nok.

  4. Af Preben F Jensen

    -

    Falsk problemstilling? Hvorfor ikke bare landsforvise terrorister og den slags, hvem siger at det absolut skal være til Marokko. Der er da masser af andre steder i Afrika.
    Iøvrigt må danskere jo gerne risikere både tortur og “dødsstraf” i det danske “velfærds- og sundhedssystem”. (hjemløse, psykisk syge, fysisk syge, retsløse forældre der sjofles, pines og svigtes til de omkommer)

  5. Af adriano viterbo

    -

    Hvad jeg finder meget kontroversielt er at FB, som selv er meget aktiv med at censurere indholdt på deres sider, ikke blever dømt skyldig at viderebringe budskabet.

  6. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt, kan denne sag og hele terrorlovgivningen føres tilbage til 9/11-2001 ……. formentlig det største iscenesatte svindel nummer (false flag) i nyere tid !

  7. Af P Jensen

    -

    Det med Mansour er jo blot en lille detalje i et kæmpemæssigt sagskompleks, nemlig den masseindvandring som er ved at blive til en slags gigantisk brintbombe under Danmark.

    Det hasardspil med danskernes fremtid som R og S og andre forræderiske, anti-danske, asociale og totalitære kliker/partier har iværksat, vil kunne ende med danskhedens, kulturens, velfærdsstatens og Danmarks fuldstændige ødelæggelse.

    Vi har efterhånden fået et valgsystem hvor selv sinker og ignoranter kan gøre karriere. Både i Sverige og Danmark etc. styres en stor del af ” systemet” af folk der er næsten ufatteligt uduelige og inkompetente. Og tumpernes og tåbernes (og de korruptes?) regime understøttes af dertil indrettede løgnefabrikker/propagandastationer.

    Det skal nok ende både hyggeligt og lykkeligt.

  8. Af Preben Jensen

    -

    PS: Læs også Jacob Ms senere blogs om regeringens skandaløse tvangsdigitalisering af borgerne, og om dens udsalg af danskernes PRIVATLIV til fremmede magter og diverse mafiøse hackere!!

  9. Af Preben Jensen

    -

    PS: En stærkt medvirkende årsag til masseindvandringen, terror-truslerne og mange andre ulykker er den enkle at der er kommet alt for mange kvinder ind i politik.

  10. Af søren rasmussen

    -

    Vi bør gøre som dagbladet Politiken. Sige undskyld til halal folket og efterkommere. Lad os falde på knæ og bede om tilgivelse.

    I øvrigt mærkeligt at den radikale avis Poltiken bliver ved med at ringe til min familie og ønske om genetablering af et 25 årigt abonnement, efter vi har konverteret til berlingerne.

    vi siger hver gang.

    politiken er en docerende radikal partiavis som glemmer fakta og som er blevet docerende i sine radikale meninger uden substans. – det kan jeg kun beklage.

    DK er ved at miste et seriøst medie mere…. det er noget skidt….

    Som min gamle bedstefar og kaptajn fra Marstal lærte mig at sige….,

    Det værste man i verden kan gøre, i røven med et kål blad at tørre, tænk nu hvis det brast og fingrene sad fast…. oh… ve….

    Det tænker jeg altid på når Bo Lidengår unter der Linde har skrevet lederen/Politiken mener. Der kommer noget utroværdigt retorisk………. etc.

    Vi skal helt tilbage til Pundik som ok, fraværende og ok leder, på Poltiken, da den avis var levende og ok…… det har den ikke været siden.

  11. Af Jan Petersen

    -

    Endelig en mand der taler tydelig juridisk dansk, nemlig Martin Henriksen DF:

    ” Det giver overvejelser til, om man skal skrive skal-bestemmelser i stedet for kan-bestemmelser i lovgivningen. Og det, synes jeg, man skal overveje meget kraftigt,”

    Et fantastisk godt forslag der vil forhindre dommere i at politisere i retssager !

  12. Af Jan Petersen

    -

    @ Jacob Mchangama

    Iøvrigt må dit næste indlæg her være noget i retning af ……. her er drejebogen til, hvordan politisk korrekte folkevalgte kører demokrati/retsstat totalt ud i hegnet baseret på såkaldte “menneskerettigheder”, hvis første prioritet selvsagt er at beskytte kriminelle i forhold til ikke-kriminelle.

    Go’ fornøjelse med skriveriet !

  13. Af David Schmidt

    -

    Glimrende indlæg om detaljerne i dommen. Bare ærgeligt at den slags sunde fornuft tilsyneladende ikke registrerer hos populistiske politikere, og deres opskræmte fåreflok her i kommentarsporet. Når Pia Kjærsgård udtaler at “demokratiet har spillet fallit” med Mansour-dommen, og iøvrigt ikke anerkender magtens tredeling, jvf. udtalelser i anledning af forsvarerens politianmeldelse, endda bakket op af Kjærsgård-kopierne hos S og V, står det efterhånden klart, at disse politikere udgør en væsentlig større trussel for danskernes frihed og demokrati, end individer som Mansour, samt hvilket makværk terrorlovene er.
    Hvis jeg eksempelvis offentligt udtrykte forståelse for at en herboende iraker eller syrer, tog kampen op imod Syrien eller Iraks undertrykkende styre, og jeg var vedholdende nok i at argumentere mit synspunkt, ville jeg sikkert kunne idømmes kæmpe bøder og endda fængselsstraf for “billigelse af terrorisme”. Og hvis Martin Henriksen var justitsminister, ville dommen sikkert blive udråbt fra folketingets talerstol, og Danerværn eller andre grupper omgående eksekvere min dødsstraf!

  14. Af Axel Eriksen

    -

    Egentlig er jeg fuldkommen enig med de “populistiske politikere” – men de bør vel afholde sig fra at kommentere den til eventuelle anker er forelagt højere retsinstanser!

    Om skiderikken skal udvises – det må de afgøre!

  15. Af Jan Petersen

    -

    Det er lovgiverne, der udformer lovene, ja. Og hvis de har været så letsindige at fylde lovene med “kan-bestemmelser” istedet for “skal-bestemmelser”, har de selvsagt et problem. Men det problem kan vel meget let løses ved at revidere lovene, så befolkningen fremover ved, hvad straffen helt eksakt er for en given forbrydelse. Så er det blot op til domstolene at dømme skyldig eller uskyldig, og ikke sidde og fifle rundt i forskellige valgmuligheder.

    Iøvrigt synes denne skal-praksis at være gældende overfor “ekstrem farlige forbrydere” så som “fartbøller” i trafikken. Så hvorfor gælder denne skal-regel ikke også overfor potentielle terrorister?

  16. Af Boghandleren fra Brønshøj | ricardtriis

    -

    […] Mchangama har i sin blog på Berlingske fremsat nogle kommentarer til dommen, se her. De er holdt i et ret kringlet, juridisk sprog, men han vil vistnok mene, at man af hensyn til […]

  17. Af Søren Rasmussen

    -

    Jeg har ikke læst retsudskrifter tilgængelige for offentligheden i denne dom – men hvorfor kommunikerer dommerne i denne sag ikke selv fortsat direkte til den Danske offentlighed (de juridiske dommere)?

    De har fuld ret til at forsvare deres domæne indenfor vores grundlov.

    Måske lidt mere ‘hår på brystet’ – også til vores kvindelige dommere…;-)

Kommentarer er lukket.