Ytringsfriheden for alle; også minoriteter

Af Jacob Mchangama, Justitia 40

[Denne blog er en redigeret version af en kronik bragt i Weekendavisen 30/1 2015, under overskriften “Alle kan krænkes”]

Mens angrebet på Charlie Hebdo er blevet mødt med fordømmelse og spontan solidaritet af befolkninger overalt i Vesten, er billedet noget anderledes i andre dele af verden. Som følge af Charlie Hebdos beslutning om at trykke en forside med profeten Muhammed i sidste uge angreb rasende folkemængder i Niger, et land hvor mere end 90% af befolkningen er muslimer, kristne kirker og franske interesser med mere end 10 dødsfald som følge. Også i andre lande med muslimsk befolkningsflertal såsom Pakistan, Yemen og Algeriet har der været protester. Den islamiske samarbejdsorganisation OIC, der består af 57 islamiske lande og har hovedsæde i Saudi Arabien, meddelte samtidig, at man undersøger mulighederne for at retsforfølge Charlie Hebdo i Frankrig eller andre europæiske lande. Disse markante udviklinger river tæppet væk under en af de forklaringer på angrebet mod Charlie Hebdo, som ofte fremføres af velmenende vesterlændinge, nemlig at angrebet er en respons på, at en privilegeret majoritet håner en svag og sårbar minoritet.  Denne forklaringsmodel er i Danmark bl.a. blevet fremført af Niels Barfoed, mens den amerikanske intellektuelle Norman Finkelstein gik så langt som at sammenligne Charlie Hebdo med Der Stürmer, og udtrykke forståelse for angrebet som en reaktion på ”sadisme” snarere end satire.

Set med de venlige briller kan man sige, at politikere og intellektuelles vægtning af hensynet til minoriteter afspejler et vigtigt fremskridt for menneskeheden. Historien frembyder som bekendt mange eksempler på, at religiøse og etniske minoriteter har måtte leve som andenrangs-borgere eller helt er blevet udryddet. Der er også i vesten politiske bevægelser med vind i sejlene, som igen flirter med ønsket at betræde denne sti. En stat der giver etniske og religiøse minoriteter lige rettigheder, er derfor typisk højtudviklet og moderne. Men spørgsmålet om forholdet mellem ytringsfrihed og religiøse følelser handler ikke om forholdet mellem majoritet og minoritet, og er langt fra begrænset til et spørgsmål, der har relevans for borgere i Europa eller Vesten. Der er tale om en global værdikamp mellem de, der mener, at det enkelte menneske har ret til at forfølge sin egen samvittighed i tale og tro, og de, der mener, at religiøse forskrifter, som altid fortolkes af religiøse magthavere, skal have forrang.

Det er næppe helt forkert at datere begyndelsen af denne værdikamp til 14. februar 1989, hvor Ayatollah Khomeini udstedte en fatwa mod Salman Rushdie for at have skrevet De Sataniske Vers. Khomeini var som bekendt Ayatollah, religiøs diktator, i et land, hvor over 90% af befolkningen tilhører shiismen, der også er Irans statsreligion. Khomeinis Fatwa var endvidere adresseret til ”alle modige muslimer”, hvoraf størstedelen bor i lande med muslimsk flertal. Den var ikke adresseret til muslimerne i Storbritannien eller Europa. Khomeini var derfor ikke motiveret af at beskytte et sårbart mindretal men af at beskytte islam som religion, og dermed også sin egen magtposition, mod hån og kritik uanset, hvem og hvor den måtte fremsættes.

Rushdie-affærens værste tragedie fandt ikke sted i Vesten, men i den tyrkiske by Sivas. I 1993 holdt den tyrkiske forlægger af De Sataniske Vers et symposium i Sivas sammen men en række intellektuelle, der hovedsageligt bestod af Alevier, et muslimsk mindretal, der ifølge nogle estimater udgør omkring 15% af Tyrkiets befolkning. Hotellet blev stormet af en rasende folkemængde bestående af sunni-muslimer, og 35 mennesker blev brændt ihjel (forlæggeren slap dog med livet i behold).   Eftersom sunni-muslimer udgør det store flertal af Tyrkiets befolkning, kan det altså heller ikke her være tale om, at et sårbart mindretal reagerer mod et undertrykkende flertal.

Pakistan er måske det bedste eksempel på, at religiøse begrænsninger af ytringsfriheden i langt højere grad er egnet som et angreb mod, end et forsvar for minoriteter. Landets blasfemilove stammer fra den britiske kolonitid. Men under General Zia Ul-Haq blev landet i 1980’ne islamiseret, herunder ved en skærpelse og udvidelse af blasfemilovene, der i nogle tilfælde foreskriver dødsstraf.  Ifølge den pakistanske NGO Human Rights Commission of Pakistan (HRCP) er mere end 1000 mennesker blevet tiltalt siden 1987. Størstedelen af de tiltalte er muslimer, men sårbare og ofte undertrykte mindretal såsom Ahmadi-muslimer og kristne er stærkt overrepræsenterede, og lovene anvendes ofte til at undertrykke og intimidere. Det skete eksempelvis for den kristne kvinde Asia Bibi, der efter et skænderi med nogle naboer blev beskyldt for blasfemi og i 2014 fik sin dødsdom stadfæstet. Værre end Pakistans blasfemilov er den intolerance og fundamentalisme, som disse love understøtter. Der er adskillige eksempler på, at fundamentalister har taget loven i egen hånd. Eksempelvis blev et kristent par   i 2014tortureret og brændt af en rasende folkemængde efter anklager om, at de havde skændet en Koran. Flere politikere er blevet myrdet for at have kritiseret Pakistans blasfemilovgivning, og samme skæbne er overgået en menneskerettighedsadvokat, der forsvarede en klient tiltalt for blasfemi.

Det måske mest kendte offer var den pakistanske guvernør Salman Taseer, der efter at have kritiseret Asia Bibi’s dødsdom blev myrdet af sin egen bodyguard Mumtaz Qadri. Ved retssagen mod Qadri hyldede en folkemængde ham som en helt, og advokater kastede rosenblade for hans fødder. 50.000 pakistanere gik på gaden i protest mod planer om at revidere blasfemilovene, og flere af demonstranterne råbte Qadris navn. I en forstad til Islamabad er der opført en moske til Qadris ære, som er blevet så populær, at der samles ind til dens udvidelse.

I Bangladesh, hvor ca. 90% af befolkningen er muslimer, er situationen ikke meget bedre. I 1994 måtte landets berømte forfatter Taslima Nasreen gå i eksil på grund af dødstrusler fra islamistiske grupper, der ikke kunne acceptere det islamkritisk indhold i hendes bog ”Skam”. Efter hun i et interview opfordrede til, at Koranen blev opdateret for at styrke kvinders rettigheder, gik flere hundrede tusinder på gaden med krav om dødsstraf til Nasreen, der også blev tiltalt for religionskrænkelse og måtte flygte til Vesten. I 2013 gentog situationen sig. En ateistisk blogger, som skrev religionskritiske indlæg, blev brutalt overfaldet og dolket af islamister. Efterfølgende blev fire ateistiske blogger anholdt og tiltalt for religionskrænkelse, og i hovedstaden Dhaka gik flere hundredetusinder af mennesker på gaden med krav om, at disse ateistiske bloggere skulle hænges for blasfemi.

Også i Indonesien, Det Palæstinensiske selvstyre, Sudan, Saudi Arabien, Egypten og Kuwait er ateister, kristne, liberale muslimer og andre, der har udtalt sig på en måde, der kan krænke islam, blevet fængslet og/eller overfaldet. Mest kendt er Raif Badawi den saudiske blogger der for nylig fik de første 50 af 1000 piskeslag for bl.a. at have krænket islam.  Et andet eksempel er den ateistiske palæstinensiske blogger Waleed Al Huseini. I 2010 blev han fængslet af det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden på grund af sin religionskritik og satire. Alt i alt tilbragte han 10 måneder i fængsel for at følge sin samvittighed, og udtrykke tanker der er ildeset af både magthavere og befolkningsflertal.

Uden for den islamiske verden, er Paven kommet med udtalelser der kan fortolkes derhen, at vold er en uacceptabel men forventelig reaktion på ”religionsforhånelse”, ligesom den Ortodokse kirke i Rusland har fordømt Charlie Hebdo. Det skal ses i forlængelse af at Rusland har skærpet love rettet mod forhånelse af religion, der i praksis beskytter den Ortodokse kirke, som udgør den største religion i Rusland og, som har udviklet tætte bånd til Putins styre. Medlemmerne af Pussy Riot blev dømt for hooliganisme motiveret af ”religiøst had”, og i 2013 vedtog Dumaen en lov, der medfører op til tre års fængsel for at krænke religiøse følelser.

Når folk i Vesten reducerer konflikten mellem ytringsfrihed og religiøse følelser til et spørgsmål om majoritet versus minoritet, og hvor mobberen udnytter ytringsfriheden som sit instrument, er det ikke blot en dybt navlebeskuende og etnocentrisk forståelse, hvor Vesterlændinges handlinger og ytringer er udgangspunktet for alle andres ageren og selvforståelse. Det er også en forståelse, der afviser solidaritet med mindretal, der er udsat for forfølgelse, intolerance og had af langt værre omfang end i Vesten, og hvis vigtigste beskyttelse netop er de frihedsrettigheder, som velmenende vesterlændinge ikke længere vil forsvare når ytringsfrihedens ”ofre” ikke ligner dem selv. Men hvis vi vil forsvare de grundlæggende rettigheder for kristne i Pakistan, ateistiske palæstinensere på Vestbredden, liberale muslimer i Saudi Arabien og Putin-kritiske feminister i Rusland, kræver det også, at vi forsvarer hvide europæiske karikaturtegneres ret til at krænke minoriteter i Vesten.

40 kommentarer RSS

  1. Af Hans Hansen

    -

    Problemet er lidt at demokratiet falder over sine egne ben i spørgsmålet om rettigheder til antidemokrater. Naturligvis skal alle med tildelt indfødselsret ikke beskæres på nogen vis iht ytringsretten, men det er ikke det samme som at tildele ophold eller statsborgerskab til antidemokrater.

    Jeg har hørt alle begrundelserne for at handle som hidtil. Det er enslydende serier af bla bla der netop har bevist sig ikke fungere. Man kan roterer som man vil, men man kan ikke stole på aftaler indgået med antidemokrater. Det er jo derfor de er antidemokratiske … Derfor skal de heller ikke befinde sig her i landet. Jeg er ligeglad med om nogen råber forskelsbehandling. Det er forskelsbehandling, og disse antidemokrater skal ned med nakken. Det spiller ingen rolle om de er religiøse eller ej. De skal slet ikke ind i landet, og dem der allerede er ankommet skal ud igen. Der vil være en rest tilbage der skal have ytringsfriheden til at sige hvad de mener, men de skal ikke have organisations- eller foreningsret.

    Man er dum i nakken hvis man lukker sådan nogle ind i sit hjem. Hvor dum er man lige hvis man lukker dem ind i landet.

  2. Af Finn Bjerrehave

    -

    Ytringsfrihed, hvis den havde gjalt hos Charlie Hebdo ville en tegner i dag nok ikke være ked af hans Jødetest, gav en fyreseddel, og hvem griner nu.
    Tegneren iflg.Berlingske blev nemlig fyret fordi han ikke ville trække tegningen om præsidenten tilbage, og livet blev efterfølgende reddet.
    Ytringsfrihed, skal den appelere til vores humor, eller såre andre, altså kun til indvortes brug, og ikke en krigserklæring ?
    Ytringsfrihed uden sund fornuft, altså Helle må ikke møde Daila Lama, men Holck må godt smide våben ned til oprørere i Indien, og disse to dilemmaer fortæller mere om handel end ytringsfrihed, og selvmålet i Indien, er nok det dyreste.
    Ytringsfrihed også for Muslimer, altså de må også godt protestere over Muslimske terrorrister, men de høres kun svagt.
    Ytringsfornuft, er morgendagens våben.Finn Vig

  3. Af Jakob Rasmussen

    -

    OIC´s direktør mener, så vidt jeg ved, at Charlie Hebdos nuttede Muhammed-karikatur, hvor en grædende Muhammed siger, at “alt er tilgivet”, er harmløs og sympatisk – og han fraråder dermed også, at OIC sagsøger det venstreorienterede og antiracistiske satireblad, fordi han ikke tror, at OIC kan vinde retssagen.

  4. Af K.Larsen .

    -

    OIC kunne jo stævne deres selvskrevne Koran, for at sige sin mening:
    Jøder og Kristne er ikke vantro, men skal behandles med den største respekt, da deres og vores Gud er den samme.
    Og: Al mad fra den kristne verden, er i vore dage tilladt (Halal) at spise.

  5. Af Karl Nielsen

    -

    “I Pakistans naboland Bangladesh” – øh, frem med et atlas, Jacob – der ligger et Indien imellem :-)

  6. Af Jakob Rasmussen

    -

    Pakistans forhenværende, islamistiske diktator, Zia Ul Haq, arbejdede sammen med Osama Bin Laden, om at smide russerne ud af Afghanistan. for at islamisterne kunne få magten i Afghanistan, der dermed ville blive en allieret i en kommende krig mellem Pakistan og Indien.

    Det er altså ikke underligt, at Osama Bin Laden kunne “skjule” sig i Abottabad, hvor mange pensionerede, pakistanske officerer også nyder deres otium, eller at Pakistan protesterede voldsomt mod, at USA dræbte Osama Bin Laden.

  7. Af Preben F Jensen

    -

    YTRINGSFRIHEDEN HYLDES DEN ENE DAG, OG SNIGLØBES DEN NÆSTE……..

    Enig med JM langt hen ad vejen, men når disse tegninger benyttes som påskud til at iværksætte terror, burde man måske afstå fra dem. Det er næppe vigtigt at bringe dem. Det er langt vigtigere at kunne kritisere regeringernes politik med at tillade masseindvandring, løndumping, mangedoblet kriminalitet, snigløbning af familierne og kulturarven, undergravning af landenes økonomier, velfærdssystemer og infrastruktur……. undergravning af mændenes, børnenes og ungdommens vilkår og menneskerettigheder……. udhuling af demokratierne, nationalstaterne og indfødsretten……. diskrimination af europæerne i forhold til de indstrømmende evighedsturister fra Afrika og Mellemøsten mv.

    Men den kritik underkastes i stigende omfang censur. Kritik af konkrete politiske, bureaukratiske, juridiske og velfærdsmæssige overgreb på borgerne forhindres igen og igen. Den demokratiske debat manipuleres og skævvrides. Det er en yderst uhyggelig og anti-demokratisk udvikling.

    Man hylder ytringsfriheden i festtaler og på forsider. Samtidig indskrænker man den mere og mere. Ved brug af både censur og hetz. Det er infamt, modbydeligt og perverst. Er verden ved at blive så gennemsyret af hykleri og psykopati, at de normale og ordentlige mennesker er fuldstændig i defensiven?

  8. Af Preben F Jensen

    -

    PS: Her hos JM og hos HDP er der stadig en nogenlunde ytringsfrihed, men på de fleste blogs er den indskrænket og lunefuld, og saglige, grundige og oplysende indlæg forhindres, enten ved at de opgives på forhånd, eller ved at de slettes eller spærres af det nye filter.

  9. Af Erik Larsen

    -

    Naturligvis skal ytringsfrihed gælde alle – og jeg mener ALLE. Men det går den forkerte vej – og en meget, for Danmark farlig vej.
    Danmarks eneste redning er såmænd folkeafstemninger – i særdeleshed – om fortsat medlemskab af EU.
    Før vi ændrer vores forhold til denne “overfomyndervirksomhed” har vi ingen chance for at blive et dansk land igen.
    Tilsyneladende er der i dag ikke klart flertal for kraftig grænsekontrol.
    Tilsyneladende er der heller ikke flertal (i Folketinget) for strammere asylregler og hjemsendelser af kriminelle, ikke-flygtninge bragt herop af menneskesmuglere.
    Vores politi bruger deres tid – nu i 100 flere fartkontrolvogne – der kan snuppe danskere der kører 5 km for hurtigt o.s.v.
    De unge fra 18-35 år synes ikke at vide hvad der sker omkring dem, derfor er det meget svært eftersom de spreder sig på alle de partier der findes i Folketinget.
    (Dog positivt at skolebørn stemte “blåt”). Men det varer jo lidt inden de kommer til stemmeurnerne og som tidligere berettet stiger fødselstallene jo væsentligt mere hos indvandrere end hos etniske danskere. Samtidig flere familiesammenføringer).
    Da jeg var ung må jeg også indrømme at jeg interesserede mig mere for piger, sport, musik og ikke politik. Det var i 1968, hvor jeg rystede på hovedet af hippierne, men elskede alligevel vores land uden vold, religiøse fanatikere, hjemmerøverier m.m.
    Men hvis ikke de 18-35 årige snart følger mere med (end jeg gjorde) – så er situationen i dag meget, meget værre end den var i 1968 og 70’erne.
    Vi nærmer os meget “sidste udkald” og man kan kun håbe at V, K og LA vågner op.
    De MÅ kunne se faren og risikoen med at ligge på knæ for EU og åbne grænser, ghettoer m.m.

  10. Af Jakob Rasmussen

    -

    “…når disse tegninger benyttes som påskud til at iværksætte terror, burde man måske afstå fra dem.”

    Du har åbenbart ikke fået meget ud af de sidste ti års debat om ytringsfriheden, Preben.

    Burde Salman Rushdie, Ayaan Hirsi Ali, Theo van Gogh, Redeker, Caroline Fourest, og utallige andre kunstnere og menneskerettighedsforkæmpere, der er blevet truet, overfaldet og/eller dræbt af islamistiske fanatikere, der er blevet krænket over deres ytringer, også have undladt at ytre sig, for ikke at provokere fanatikerne, Preben?

    Du vil ikke ligge på knæ for EU, men du vil tilsyneladende gerne ligge på knæ for islamistiske terrorister, der myrder kunstnere, journalister, forelæggere og menneskerettighedsaktivister, der kritiserer eller latterliggør islamisternes overgreb.

  11. Af r. vangkilde

    -

    J.M. pointen er god nok, – ELLER, er der gået jura i ytringerne!

    YTRINGSFRIHEDEN ER PERSONLIG! – og ikke et fællesskab eller et demokrati, som den enkelte
    finder i det frie rum med en ret til at udtrykke forskellighed, og modsat lighed for loven, hvor ytringer kan ramme den forurettede i et politisk sammenhæng “for alle”. I totalstaten eller nationalstaten er ytringsfriheden bestemt på forhånd. ELLER er ytringsfriheden opfundet af vestens politiske demokrati, som et udtryk med forskellige politiske friheds grader uden mål.

  12. Af Hans Hansen

    -

    Ytringsfriheden er til for at forhindre antidemokrater i at forfølge andre.
    Det er altid antidemokrater, eller personer med en ufuldstændig opfattelse, der har et problem med ytringsfriheden.

    Fortæl om du er imod ytringsfriheden, og jeg skal fortælle hvem du er …

  13. Af K.Larsen .

    -

    Der er en kommentar om Mohammed tegningerne og Ytringsfrihed, fra en hjemmeside om “De opstegne Mestre”
    Hvis nogen er interresseret.
    .ascendedmasteranswers.com/world-issues/democracy/567-why-democracies-cannot-survive-without-free-speech

  14. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt er jeg pisse træt af at høre om ytringsfrihed og angreb på Charlie Hebdo. Hele det “terror cirkus” blev formentlig iscenesat af helt andre aktører end de par “islamistiske bondeknolde”, der endte med at lade livet i aktionen. En tro kopi af 9/11, bare i lidt mindre målestok.

    Let the shit hit the fan …… og rør lidt rundt i den religiøse gryde ….. det virker hver gang !

  15. Af Helge Nørager

    -

    Der er et mindretal som ikke må ytre sig, danske islamofober.

    Måske de skulle påkalde sig et religiøst kald, og derved ville kritik af deres kritik, blive religiøs diskrimination, og så racisme :)

  16. Af Heine Villumsen

    -

    Sjovt hænger der nu igen igen kommentarer i ytrings filteret.

  17. Af Jakob Rasmussen

    -

    “Der er et mindretal som ikke må ytre sig, danske islamofober.”

    Der er også et mindretal af danske islamister, der er blevet straffet efter racismeparagraffen, fordi de har opfordret til mord på jøder.

    De radikale islamister er vor tids morderiske antisemitter og antidemokrater, og de forfølger og myrder også “vantro” og besntreorienterede kunstnere. ligesom nazisterne forfulgte “entartede” kunstnere, der kritiserede eller latterliggjorde nazisternes egen profet, Adolf Hitler.

  18. Af Jakob Rasmussen

    -

    “besntreorienterede”=venstreorienterede

  19. Af K. Larsen .

    -

    USA`s tænketank og FN er parat med statistikker, om Ytringsfridens overflødighed over for dyr. Så kære borger, når du møder et dyr med 2 pukler, vær bevidst om at du er advaret.
    Google: Boko Haram og dyr.

  20. Af Dan Frederiksen

    -

    Stor tak til Jacob Mchangama for endnu et langt, præcist og velresearchet indlæg. Det ville være en stor styrke for demokratiet, hvis flere artikler og blogs havde en tilsvarende kvalitet. Men jeg tror ikke, at talentet er stort nok i det skrivende lag. De fleste holder sig til politisk korrekt ønsketænking. Det gør ikke noget, at du ikke er så smart, hvis bare du siger det samme, som alle de andre, der heller ikke er så smarte.

  21. Af P Jonsen

    -

    Et indlæg har nu hængt i f…… i timevis

  22. Af Jørgen Vestergaard

    -

    Danmarks økonomi er gået i stå, og samfundet og velfærden er ramt af store problemer og talrige nedskæringer. Det er godt at vi har en blogindehaver som Jacob Machangama der går ind for demokrati, retfærdighed og ytringsfrihed, men det er altså ikke godt at der nu er monteret en automatisk elektronisk robot der frasorterer bestemte bloggere og favoriserer andre. Det giver jo en meget skæv debat og her drejer det debatten i en rødradikal retning. Er der en radikal femtekolonne på spil?

  23. Af Karl Nielsen

    -

    Det var sørgeligt, at se Politikens hændervridende Bjørn Bredal i Deadline efter Charlie Hebdo massakren sige, at det var “irriterende,” at en minoritet i Danmark var en majoritet i muslimske lande.
    Det er tydeligvis svært for Bjørn Bredal og resten af Politiken segmentet at holde styr på deres relativering af alt der har med muslimer at gøre. Det minde efterhånden om akut patologisk skizofreni!

  24. Af Jan Aage Jeppesen

    -

    Stor tak til JM for en glimrende analyse og frontberetning fra kampzonen mellem de der forsvarer ytringsfriheden og de der vil begrænse den qua hensyn til og særlig respekt for religiøse følelser. Også når det gælder kampen mod ytringsfrihed virker terror, trusler og intimidering. Folk holder kæft, udøver selvcensur fordi de er angste for repressalier og de mere kreative af de frygtsomme sammenligner satiretegningerne i Charlie Hebdo med det nazistiske Der Stürmers ondsindede karikaturer af Jøden som begreb. Charlie Hebdo gør ikke grin med eller forhåner og latterliggør Muslimen, men spidder religiøse magthavere, symboler og dogmer med sin satiriske pen.

    For rationelt tænkende mennesker er der ikke nogen grund til at beskytte religiøse følelser mere end de følelser som næres over for andre ideologier. Allerede i 1923 mente flertallet i straffelovskommissionen, der forberedte en revision af straffeloven af 1866, at det er unaturligt at anvende straf over for blasfemiske ytringer. Den offentlige menings fordømmelse af ytringer som går ud over anstændighedens grænse, er en langt mere rimelig og naturlig reaktion end straf.

    De følelser som er knyttet til religiøs tro og seksualitet er (potentielt) de stærkeste kræfter i menneskelivet. For at beskytte disse særligt stærke følelser mod forhånelse, spot og latterliggørelse vedtog de førmoderne samfund love der straffede blasfemi og pornografi. Kernen i straf for blasfemi er ærefrygt og en tro på, at guddommen ville straffe de samfund som ikke greb ind over for blasfemikere.

    Denne form for magisk tænkning findes også hos Martin Luther. I forhold til det kristne Europa ser Luther de tyrkiske erobrere som et strafferedskab i Guds hånd imod den ulydige kristenhed. Tyrken er Guds “vredes ris”, som Luther udtrykker det med en henvisning til de gammeltestamentelige profeters tale om de fremmede fjendtlige folkeslag som redskaber for Guds vrede mod Israel. Det tyrkiske stormløb mod Europa på Luthers tid er altså set med reformatorens øjne ingen tilfældighed men et udtryk for Guds vrede mod kristenheden, en dæmonisk magt, der som straf slippes løs mod de kristne lande.

    Når muslimske magthavere, imamer og menige muslimer reagerer så voldsomt og voldeligt på kritik af islam og satiretegninger af islams profet, så kunne kernen være en dyb angst for Allahs straf, både i denne verden og den næste, hvis de troende undlod at reagere.

    Muslimernes religiøse følelser er subjektivt sande så problemet er hvordan islam kommer ind i moderniteten og den rationalitet der er grundlaget for den sekulære demokratiske retsstat. Er det nødvendigt at islam først reformeres så religion og politik adskilles og derefter gennemgår en oplysningstid der vægter rationaliteten højere end de åbenbarede sandheder?

    Det var den vej Vesten gik, godt hjulpet på vej af en religion som ikke havde politiske budskaber i sin forkyndelse og selv krævede adskillelse af religion og politik. Når vi betænker, at rationaliteten er en fordring, som kun de færreste lever op til, så skal kristendommens positive indflydelse medtages i forklaringen. Så er det ikke, fordi vi i Vesten er mere rationelle end mennesker i den muslimske verden, at vi – og ikke de – har kunnet skabe en relativt velfungerende sekulær demokratisk orden. Men fordi vi har haft en religion, som har kompenseret for den almindelige menneskelige mangel på rationalitet ved selv at adskille religion og politik. Hvor denne adskillelse derimod skal ske på trods af religionen – og alene ved hjælp af en ren rationel fordring – er der grund til at betvivle, at kraften er stærk nok. En tvivl, som bestyrkes af demokratiets skæbne i den islamiske verden.

    Vesten kan ikke påtvinge muslimerne at gøre islam kompatibel med de værdier og fordringer som en sekulær demokratisk og rationel samfundsorden kræver. Vi kan stå som et eksempel på hvilke goder der kan opnås for alle når den politiske ligeværdighed bygger på åndsfrihed og størst mulig ytringsfrihed. Men det er muslimerne selv som må gå vejen og sætte de nødvendige forandringer igennem.

    Islam synes i disse turbulente tider at stå i en dyb krise der på mange måder kan minde om den krise den katolske kirke stod i ved udgangen af middelalderen. Krisen udløste ikke blot reformationen men også et blodbad i form af hekseforfølgelser og religionskrige, før rationalitetens tidsalder i form af oplysningstiden indfandt sig og radikalt forandrede de vestlige samfund.

    Er det vi nu oplever i islam ikke et vældigt opgør mellem de irrationelle førmoderne mørke kræfter og mere sekulære muslimer der forsøger at bringe islam ind i den moderne verden?

    Om angsten for det moderne eller troen på en bedre demokratisk fremtid sejrer er det for tidligt at sige noget sikkert om. Det som vi kan sige er, at vi ikke hjælper de moderate muslimer ved at bøje os for trusler og vold for at begrænse vor ytringsfrihed i misforstået respekt eller angst for religiøse fanatikere der vil føre islam tilbage til oprindelsen.

  25. Af Erik Larsen

    -

    God og saglig, tankevækkende artikel fra JM.
    Den store fare i nutiden er jo at der stadig findes mennesker der opfører sig som personer fra et langt tidligere århundrede eller som kommunister/nazister gjorde i sidste århundrede.
    Samtidig har vi millioner af mennesker der er så lette at snyde og “forføre” til ovenikøbet at være på deres side og næsten ligefrem forsvare de ekstreme.
    De der intet forstår af det hele kaster hele tiden “rascist-kortet” mod almindelige, demokratiske borgere bare man nævner den fare Europa/verden i dag er udsat for.
    De bruger argumenter som: “Vikingerne var heller ikke bedre, – de kristne brændte folk på bålet, “korsridderne”, “indianerne i USA” o.s.v. o.s.v.
    Jamen, jamen, jamen – vi har år 2015 og for almindelige fornuftigt tænkende mennesker findes der kun vanvittig religiøs tro der udøver halshugninger af almindelige mennesker, hænger homoseksuelle, stener utro kvinder og betragter kvinder som andenrangs væsener.
    Lad folk tro hvad de vil — og om de vil ligge på knæ 5 gange om dagen for den tro – så lad dem da også det. Og lad alle have ytringsfrihed (naturligvis også kvinder).
    Men pas på, at vi ikke gentager fejl fra tidligere århundreder, hvor man først opdagede hvad der var ved at ske – DA krig var uundgåelig.
    Desværre er de der forstår mindst af det hele faktisk vore politikere (i hvert fald de fleste af dem)..

  26. Af Michael Hansen

    -

    Kommentar skjules?

  27. Af Hans Hansen

    -

    Ja det tangere idiotisme at bruge argumentet, at andre også er antidemokrater, for tilladelse og accept af at indføre islamiske antidemokrater.

    Det er klar omgåelse af almindelig sund fornuft. I sig selv er et bevis på at politikerne, visse af dem blandt flere, er ganske dårligt begavede.

  28. Af Carsten Nielsen

    -

    Det er mærkeligt, synes jeg, at så få kommentarer behandler spørgsmålet om hvad der foregår af “redigering” på disse blogs. Er det fordi kommentarer vedr. den tiltagende frasortering af “ukorrekte” synspunkter fjernes, eller er det fordi kun få bloggere har opdaget at det efterhånden er meget begrænset hvad der tillades af debat? Tamme og tumpede og “uskadelige” meninger er der altid plads til, men kritiske kommentarer har svært ved at komme på. Et par af mine bekendte siger at de ikke længere finder debatterne troværdige eller læseværdige, fordi ytringsfriheden er ret minimal for dem som synes at samfundet udvikler sig i forkerte retninger.

  29. Af Jan Petersen

    -

    @ CARSTEN NIELSEN – 3. FEBRUAR 2015 16:25

    Jeg har lidt på fornemmelsen, at dem, der brokker sig over indlæg der forsvinder, ikke gider læse “Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites”. Punktet kan læses lige under “send kommentar”. Til de “super dovne” følger en kopi af teksten her:

    “RETNINGSLINJER

    Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

    Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

    Redaktionen”

  30. Af P Jensen

    -

    Jan Petersen……. det er ikke formaliteter det drejer sig om. Det handler om, som flere har påpeget, at “forkerte” meninger og saglige oplysninger udelukkes, mens folk fra Enhedslisten mv. favoriseres. Du har helt misforstået hvad det her handler om. Eller har du aldrig hørt om mani pu la ti on eller c…en su…r?

  31. Af Vibeke Hansen

    -

    Jacob Mchangama beskriver meget grundigt, at der er mindretal i mellemøsten, Indien og Afrika, for hvem ytringsfrihed er ikke eksisterende. Nu synes jeg, det lige er værd at nævne, at ytringsfrihed er et begreb opstået i vestlige demokratier og således ikke er en rettighed iflg. islam. Ergo, det er et begreb, vi skal lære muslimer.
    JM nævner rigtig mange små religiøse mindretal rundt omkring, som bliver undertvunget den muslimske majoritet i området. De skal støttes i deres kamp om ytringsfrihed efter både min og JM’s mening, men Ikke med et ord nævner MC det mindretal vi har her i ytringsfrihedens vugge, der bliver presset til tavshed alternativt presset til at tage afstand for deres ligesindede. Her støtter vi suverænt op om vores egne og vores floks personlige ytringsfrihed, på ingen måde muslimernes. Som JM skriver, afvises solidariteten.
    Som nogle af debatindlæggene her også giver indtryk af, er der en tendens til at mene, at ytringsfrihed hænger sammen med at være dansker og derfor kun gælder dem. Holdningen er ofte, at integration først kan ske, såfremt en muslim har fraskrevet sig såvel tro som kultur.. Integration er et fælles projekt mellem muslimen og det land, der har modtaget ham. Den kulturelle del er efter min mening med til at udvikle et godt land. Men danske muslimer bliver fortalt, at i Danmark har de godt nok ytringsfrihed, men hvis de bruger den, bliver de straffet. Imamerne er et eksempel. Selvom de fleste bevæger sig indenfor lovens rammer, vil vi straks smide dem ud, lave nødretter og sætte politiovervågning over dem. Så langt strækker vores ytringsrettigheder sig åbenbart ikke. Hvis vi mente det alvorligt, ville vi gå i dialog med muslimer i almindelighed og religiøse overhoveder i særdeleshed. Kun gennem dialog kan der komme forståelse og accept af de rettigheder, vi tilbyder muslimer her i vesten. Den indskrænkende form for ytringsfrihed, der er begyndt med hele europas højredrejning er efter min mening den største trussel mod frihedsrettighederne. Her i landet ses det på den nationalitetsbølge, der er i debatten. Man tør snart ikke nævne, at muslimer faktisk bidrager med noget, af ulyst til at stå på mål for deciderede hadindlæg. Det er i sig selv en begrænsning af vores ytringsfrihed, der har vundet terræn i de sociale medier. Vi ser det i et af vores store partier, der pålægger medlemmerne begrænsning af ytringsfriheden, under devisen “du er til for os, og forstår du ikke det, er du ikke velkommen”. Mange tusinde vælgere finder sig i, at et politisk parti fortæller dem hvad de må sige og hvornår helt uden at de føler deres frihedsrettigheder krænket. Det siger mig lidt om, på hvilket niveau Danmark befinder sig, når det drejer sig om demokratiforståelse og frihedsrettigheder.

  32. Af Erik Larsen

    -

    Enig. De såkaldte “retningslinjer” kender jeg da godt – OG sørger for at overholde.
    Alligevel stryges mange af mine indlæg, specielt når de ikke er helt enige med artikelforfatteren. Til gengæld bliver jeg ofte s vinet til af personer fra venstrefløjen.
    Endelig accepteres DERES indlæg, der absolut ikke overholder en “ikke-nedgørende” tone. Der er og kan kun være én mening med b.dk.’s “taktik” og den er ikke morsom…… (men har desværre en del med ytringsfrihed – eller manglende at gøre, som JM skriver en glimrende artikel om her.)

  33. Af Jakob Rasmussen

    -

    “…danske muslimer bliver fortalt, at i Danmark har de godt nok ytringsfrihed, men hvis de bruger den, bliver de straffet.”

    Hvem fortæller dem det?

    Det er jo simpelthen ikke rigtigt:

    Danske muslimer har ytringsfrihed, fuldstændigt på linje med andre borgere i Danmark.

    Det betyder selvfølgelig også, at de også bliver straffet, hvis de f.eks bruger citater fra koranen til at opfordre til mord på jøder, hvilket er sket i flere tilfælde.

    Men de blev selvfølgelig ikke straffet fordi de er muslimer, de blev straffet, fordi de opfordrede til mord på medlemmer af et andet religiøst mindretal.

    Mange muslimer påstår desuden, at det er ulovligt at benægte holocaust i Danmark, hvilket de ofte nævner som et eksempel på, at vi har et hyklerisk forhold til ytringsfriheden i Danmark.

    Men der er jo lovligt at benægte holocaust i Danmark, og det er ret sigende, at mange af de muslimer, der bilder sig selv og andre ind, at deres ytringsfrihed er specielt begrænset i forhold til at danskeres, åbenbart har behov for at benægte holocaust.

  34. Af Jakob Rasmussen

    -

    Den største, reelle og alvorlige begrænsning, af alt for mange danske muslimers mulighed for at ytre sig frit, skyldes ikke, at deres ret til at ytre sig frit er mere begrænset i juridisk forstand, end andre danskeres ret til at ytre sig frit; for det er den ikke.

    Danske muslimers største forhindring, for at ytre sig frit, er, at for mange unge muslimer, der er født og opvokset i Danmark, er elendige til at læse og skrive dansk, selvom de har gået i en danske folkeskole.

    Hvis man ikke kan læse og skrive på et rimeligt niveau, kan man hverken blande sig i den offentlige debat, og dermed påvirke den, eller følge med i den.

    Når en hel gruppe har svært ved blot at følge med i den offentlige debat, opstår der netop myter i denne gruppe – som f.eks., at danske muslimers ytringsfrihed skulle være specielt begrænset i forhold til andre borgeres, eller at det skulle være ulovligt at benægte holocaust i Danmark.

  35. Af Thor Arentoft

    -

    Der findes jo et tryk på alle i Danmark om at have “de rette meninger” om indvandringen- de arbejdsløse- politikerne- de rige og de fattige o.s.v.
    For dem der benytter sig af sin ytringsfrihed og deltager i debatten, har det da sociale konsekvenser at så tydeligt markere sine holdninger til det der sker omkring os, og som jo beskrives via debatten i medier.
    Man bliver “sat i bås” er en af den, eller den slags.
    Udtrykker man kritik af noget regeringen gør eller tænker gøre, så er man pr. automatik for de blå, og omvendt hvis det er opositionen der foreslår noget, så er man rød.
    Lige for tiden blæser medie-vinden for en blå regering, og det er jo bemärkels-værdig hvordan Inger Støjberg og Pia Kjærsgaard kan overleve, som politikere, efter deres mange tilfælde af hetz mod folkegrubbe.
    Danmark og Danskerne er mentalt tilbage til dengang, da de var Tyskerne der var herre i huset, og ingen Dansker våvede åbent at sige sin mening. Dengang var det forbundet med livsfare, men nu er det frivilligt at “vi binder os for hånd og mund. som Liva sang engang for længe siden.
    Der er for mange “vatnisser” og medløbere der nøjer sig med at knytte næven i bukselommen, i stedet for at sige og markere sin ærlige mening, og så handle derefter.
    Fandtes der f.eks. ingen rigtige “mandfolk” i den skide biograf, der havde kunnet “sætte” små-pojkerne på plads, og sørget for ro og orden.
    Jeg mistænker at det er det samme grundproblem der findes i skolen. Lærerne er bange for småpojkerne; det mærker pojkerne, og tvinges til at udfordre mere.
    De søger jo autoriteter de kan støtte sig mod, så de kan lære hvordan “DET” skal være.
    Det er faktisk et svikt, mod alle dem, vi tillader at komme hertil med deres familier, at vi ikke giver dem mulighed for at udnytte sit potentiale.

  36. Af Erik Larsen

    -

    OK, du er bange for at jeg nu anmelder jer m.m.. – og på trods af det du ser sker i Danmark?

  37. Af Rikke Nielsen

    -

    Nu handler ytringsfrihed jo om den enkelte medborgers rettigheder ift. Staten. Og man kan med rette påstå, at ytringsfriheden var under pres dengang under “Muhammedkrisen”, hvor andre stater forsøgte at påvirke den danske stat til at begrænse mediernes ytringsfrihed. Staten modstod dette pres på mere eller mindre fin manér. Vi, som borgere, har et tilhørsforhold til den danske stat og de rammer den danske lovgivning udstikker og det er inden for de rammer, vi kan kæmpe for vores ytringsfrihed.

    Og ja, der er nogle naturlige begrænsnnger i ytringsfriheden, da vi har valgt, at der også skal tages hensyn til dem, der er modtager af ytringen,. Og her skal jo ikke forglemmes, at vi alle (danskere) er lige så meget modtagere af ytringer som afsendere af samme, og vi derfor i lige så høj grad har behov for at blive beskyttet som individer mod æreskrænkelser som at have ret til at ytre os.

    Her mener jeg den danske stat har fundet en fin balance med (bl.a.) injurielovgivningen til beskyttelse af det enkelte individ og diskriminationsparagraffen til beskyttelse af grupper.

    Og bemærk igen her, at de (nævnte) begrænsninger i ytringsfriheden ikke handler om forholdet mellem personen, der foretager ytringen og staten. Dette er en vigtig pointe.

    Demokrati i sin basale form er jo kendt som “flertallets diktatur”, hvor vi dog har formået at modne demokratiet til også at tage hensyn til landets mindretal bl.a. ved at give dem ret til at udøve deres tro indenfor rammerne af den danske lovgivning.

    At tale om, at der ikke findes et muslimsk mindretal i Danmark og begrunde det med, at de er en del af en global muslimsk gruppe, er det samme som at sige, at den ytringsfrihed den danske borger har ift. den danske stat, ikke gælder for de muslimske medborgere. Hvilket er forkert, da den muslimske danske medborger lever under den samme beskyttelse og de samme forpligtigelser som den kristne eller den jødiske. I Danmark er de så bare så få, at de med rette kan betegnes som minoriterer og derfor jvf. den modenhed vores demokrati besidder skal sikres, at de netop ikke bliver underlagt “flertallets diktatur”.

    At tale om ytringsfrihed ift. andre stater giver heller ikke nogen mening, da den danske definition af ytringsfrihed netop er dansk., og derfor af natur SELVFØLGELIG er etnocentrisk og navlebeskuende.

    Har vi et behov for at hjælpe undertrykte mennesker i andre lande, er kampe for ubegrænset ytringsfrihed i de pågældende lande formentlig ikke det rette middel. Jeg tror næppe, det vil frigøre de mange Nordkoreanske undertrykte borgere, at vi kæmper for den ubegrænsede ytringsfrihed i Nordkorea: Beklageligvis har vi kun diplomatiske midler til vores rådighed ift. andre landes uindskrænkede ret til at styre eget land – ja, eller krig, hvis vi vælger at overskride den grænse.

  38. Af E. Larse n

    -

    Der ER altså INGEN YTRINGSFRIHED I DANMARK. JEG HAR TABT ALT FOR DIG jm.
    Du må have det rigtig, rigtig skidt med dig selv. Nu ved jeg hvad du åbenbart står for.
    Trist, jeg troede at du bare ville lade almindelige demokratiske danskere komme til orde. Forfærdeligt. Hvad foregår der´

  39. Af Martin Larsen

    -

    Rikke Nielsen, du er da nok det mest naive menneske der er set i lang tid.’
    Du forstår og aner åbenbart ikke hvad islamisterne vil og ønsker – ELLER hvad jeg tror- du lukker øjnene – fordi du uvist af hvilken grund ØNSKER åbenbart at Danmark skal væk og overtages hundrede procent af fanatikere der ligger på gulvet over fem gange om dagen med hovedet – eller r—- vendt mod Mekka´´´´=)?
    Hvorfor du sikkert endda får hætte på..

  40. Af Men-menigheden og Voldsmandens Veto | Retsstaten

    -

    […] ytringer, der kan krænke. De synspunkter har jeg og andre fremført ad nauseam andet steds (eks. her, her og her) – tillad mig dog blog at fremhæve Flemming Roses interview i The New Yorker. […]

Kommentarer er lukket.