Er Movias beslutning en krænkelse af ytringsfriheden?

Af Jacob Mchangama, Justitia 54

Torsdag d. 30. april 2015 fjernede Movia en kampagne fra Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening mod varer fra israelske bosættelser fra deres busser. Ifølge en pressemeddelelse udsendt af Movia d. 5. maj 2015 skyldes bestyrelsens beslutning, at Movia fandt kampagnen ”unødigt stødende”, at den var udformet ”uden behørig social ansvarsfølelse”, og at den var ”diskriminerende” med hensyn til nationalitet. Movia skriver endvidere i pressemeddelelsen, at de har lagt vægt på, at i tilfældet Israel, er det vanskeligt at adskille nationen Israel fra religionen jødedom. Movia refererer desuden til pkt. 7.2 i deres udbudsbetingelser, hvorefter reklamer ikke må være diskriminerende med hensyn til blandt andet race, religion, alder eller nationalitet, eller krænke personers religiøse eller politiske overbevisning. Endvidere må der hverken direkte eller indirekte reklameres for religiøse anskuelser eller bevægelser, ej heller for produkter udbudt af sådanne.

En sådan beslutning om at fjerne reklamer kan potentielt udgøre et indgreb i ytringsfriheden, som udgør en helt grundlæggende menneskerettighed, og som derfor vil skulle kunne retfærdiggøres.

Ytringsfriheden er blandt andet beskyttet af EMRK, artikel 10, hvilket betyder, at borgerne kan påberåbe sig bestemmelsen over for staten (bestemmelsen har dog i et vist omfang også en indirekte horisontal effekt og kan således også være relevant i forhold til private tvister). For at vurdere, hvorvidt Movias beslutning om at fjerne reklamerne er i strid med EMRK artikel 10, er det således relevant at undersøge, om der for Movias vedkommende er tale om en offentlig myndighed.

Trafikselskabet Movia er etableret i henhold til Lov om Trafikselskaber (LBK nr. 323 af 20/03/2015) og er desuden omfattet af § 60 i Lov om Kommunernes styrelse, jf. Lov om Trafikselskaber § 1, stk. 1.

Efter Lov om Trafikselskaber § 3, stk. 1, finansieres trafikselskaberne gennem indtægter fra salg af kort og billetter m.v. samt gennem et tilskud fra de deltagende kommuner. Desuden bidrager Region Hovedstaden og Region Sjælland med et tilskud svarende til udgifterne til privatbaner og busruter af regional betydning samt udgifter til fælles administration og drift af selskabet, jf. Movias vedtægters § 25, stk. 1.

Trafikselskaberne ledes af en bestyrelse på højst 9 medlemmer og disse udpeges af henholdsvis regionsområdet og kommunalbestyrelserne inden for trafikselskabets område, jf. Lov om Trafikselskaber § 2, stk. 1. I øjeblikket består bestyrelsen af 7 medlemmer fra kommunerne, et medlem fra Region Sjælland samt et medlem fra Region Hovedstaden. Bestyrelsen udgøres således udelukkende af politikere.

Tilsyn med selskabet varetages i overensstemmelse med reglerne i den kommunale styrelseslovgivning af den statsforvaltning, der varetager tilsynet med selskabets hjemstedskommune, jf. Movias vedtægters § 30.

Idet Movia er oprettet i henhold til lov og desuden er undergivet en intensiv offentlig regulering, tilsyn og kontrol, må der efter forvaltningslovens § 1 være tale om en offentlig myndighed. I Datatilsynets afgørelse 2013-54-0581 oplyser Movia også selv, at trafikselskabet er en offentlig myndighed beslægtet med et kommunalt fællesskab, og som dermed er omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven.

Det skal i den forbindelse understreges, at Folketingets Ombudsmand flere gange har udtalt sig om vigtigheden af ytringsfriheden, blandt andet i en redegørelse fra 1977 (FOB 1977.435). Her udtalte Ombudsmanden, at kommunerne i forbindelse med tilladelser til afholdelse af plancheudstillinger eller lignende på offentlige vejarealer, havde pligt til lade hensynet til borgernes mulighed for at fremsætte deres synspunkter over for offentligheden indgå i den samlede vurdering i hvert enkelt tilfælde. Endvidere udtalte han i en sag fra 1999 (FOB 1999.117), hvor en borger fik afslag på at få bragt nogle læserbreve i et skoleblad, at hensynet til ytringsfriheden burde indgå med høj prioritet i myndighedernes skønsmæssige vurderinger.

Efter EMRK, artikel 10 har enhver ret til ytringsfrihed, herunder ret til at modtage eller meddele oplysninger, uden indblanding fra offentlig myndighed. Ytringer er i EMRK’s forstand et bredt udtryk, der både omfatter skrift, billeder og tale.

I dommen TV Vest AS & Rogaland Pensjonistparti v. Norway fra 2008 fandt EMD, at et norsk forbud mod politiske tv-reklamer udgjorde et indgreb i retten til ytringsfrihed.

I sagen blev det norske TV Vest pålagt en bøde på NOK 35.000 for i strid med loven at have vist tv-reklamer for det norske parti, Rogaland Pensjonistparti i forbindelse med et regionalvalg.

EMD anførte i dommen vedrørende skønsmargin, først

There is little scope under Article 10 § 2 of the Convention for restrictions on political speech or on debate on questions of public interest…”,

Men fordi der i Europa er vidt forskellig regulering af politiske TV-reklamer:

the Court is prepared to accept that it speaks in favour of allowing a somewhat wider margin of appreciation than that normally accorded with respect to restrictions on political speech in relation to Article 10 of the Convention.”

Endvidere lagde EMD vægt på, at TV som medie har en mere stærk og umiddelbar effekt end trykte medier, samt at det er vigtigt at tage højde for partier eller bevægelser med en sådan økonomisk styrke, at de opnår en fordel over andre, hvilket dog ikke var tilfældet med Rogaland Pensjonistparti.  EMD lagde yderligere vægt på, om en given reklame indeholdt ”elements that were capable of lowering the quality of political debate”, hvilket heller ikke var tilfældet i den konkrete sag.

Også i dommen Verein Gene Tierfabriken v. Switzerland fra 2001 fandt EMD, at et forbud mod at sende politiske reklamer udgjorde et indgreb i ytringsfriheden. I sagen ønskede en dyreværnsorganisation at bringe et betalt indslag i en reklameblok, men fik afslag herpå på grund af reklamens politiske indhold. EMD slog fast, at indgreb i ytringsfriheden “must, however, be construed strictly, and the need for any restrictions must be established convincingly, particularly where the nature of the speech is political rather than commercial”,

Konkret fandt EMD, at reklamen “fell outside the regular commercial context inciting the public to purchase a particular product. Rather, it reflected controversial opinions pertaining to modern society in general….As a result, in the present case the extent of the margin of appreciation is reduced, since what is at stake is not a given individual’s purely “commercial” interests, but his participation in a debate affecting the general interest”, hvorfor der var tale om en krænkelse af ytringsfriheden.

I storkammerdommen Animal Defenders International v. The United Kingdom fra 2013 fik en dyrevelfærdsorganisation afslag på godkendelse af en tv-reklame, idet myndighederne fandt, at reklamen helt eller hovedsagligt var af politisk karakter, hvilket er forbudt ved lov. EMD slog ligesom i Tierfabrikken fast, at der var tale om politiske ytringer af stor offentlig interesse samt, at en NGO, der informerer offentligheden om sådanne ytringer spiller samme rolle som pressen, hvorfor EMD vil foretage en indgående prøvelse. I modsætning til i Tierfabrikken, nåede EMD dog frem til, at Storbritanniens generelle forbud mod politiske TV-reklamer ikke krænkede konventionen. EMD lagde i den forbindelse vægt på, at der var tale om et generelt forbud, der havde været genstand for omfattende politisk og retlig behandling, herunder en afvejning af hensynet til ytringsfriheden, ligesom at forbuddet varetog væsentlige hensyn i forhold til at sikre pluralisme i den demokratiske proces mod økonomisk skævvridning og monopolisering. Desuden lagde EMD igen særlig vægt på TV-mediets angivelige særlige gennemslagskraft, at der var betydelige forskelle i medlemsstaternes lovregler vedrørende politiske tv-reklamer og det forhold, at NGO’er havde andre muligheder for at bringe politiske reklamer herunder via Internettet, flyers m.v.

I dommen Murphy v. Ireland fra 2008 fandt EMD, at et forbud mod radioreklame for en religiøs begivenhed udgjorde et indgreb ytringsfriheden, der dog var berettiget. I sagen indgav the Irish Faith Center en reklame til en uafhængig, lokal og kommerciel radiostation, men the Independent Radio and Television Commission, ”IRTC”, forbød imidlertid radiostationen at sende reklamen.

EMD lagde i dommen vægt på følgende;

“67. …However, a wider margin of appreciation is generally available to the Contracting States when regulating freedom of expression in relation to matters liable to offend intimate personal convictions within the sphere of morals or, especially, religion. Moreover, as in the field of morals, and perhaps to an even greater degree, there is no uniform European conception of the requirements of “the protection of the rights of others” in relation to attacks on their religious convictions. What is likely to cause substantial offence to persons of a particular religious persuasion will vary significantly from time to time and from place to place, especially in an era characterised by an ever growing array of faiths and denominations…..The Court therefore observes that it is this margin of appreciation which distinguishes the present case from the above-cited case of Vgt Verein gegen Tierfabriken v. Switzerland. In the latter case, the Court considered that the advertisement prohibited concerned a matter of public interest to which a reduced margin of appreciation applied.”

 

Der er således næppe tvivl om, at Movias beslutning om at fjerne reklamerne udgør et indgreb i Dansk-Palæstinensisk Venskabsforenings ytringsfrihed efter EMRK, artikel 10. Spørgsmålet er imidlertid, om indgrebet kan være berettiget efter bestemmelsens stk. 2. For at være berettiget efter stk. 2 skal indgrebet have lovhjemmel, have et anerkendelsesværdigt formål samt være proportionelt.

Indgrebet har sandsynligvis ikke lovhjemmel efter markedsføringslovens § 1 (som jeg indrømmet ikke er ekspert i) om ”god markedsføringsskik”, idet denne kun finder anvendelse i det omfang, der udbydes varer og tjenesteydelser på markedet, jf. markedsføringslovens § 2, stk. 1. Det kan diskuteres, hvorvidt pkt. 7.2 i Movias udbudsbetingelser kan udgøre en lovhjemmel i EMRK’s forstand. Retspraksis og professionelle etiske regler kan være tilstrækkeligt til at opfylde kravet om lovhjemmel (Kommenteret EMRK, s. 820). I det omfang der ikke findes en lovhjemmel i EMRKs forstand, vil indgrebet allerede af den grund være i strid med artikel 10.

I det følgende lægges det dog til grund, at hjemmelskravet er opfyldt. Ifølge Movia skyldes beslutningen om at fjerne reklamerne, som nævnt, at kampagnen var diskriminerende med hensyn til nationalitet samt, at den virkede unødigt stødende, hvilket kan siges at falde under hensynet til ”andre…rettigheder”, ligesom man muligvis ville kunne begrunde indgrebet med hensyn til at ”forebygge uorden”.

Afgørende for, hvorvidt indgrebet er foreneligt med EMRK vil således være om det er proportionalt, med det mål det varetager. Som det også ses ovenfor, finder EMD, at reklamer med et rent politisk indhold udgør ”politiske ytringer”, der er omfattet af en særlig stærk beskyttelse, hvorfor der kræves tungtvejende grunde til at kunne retfærdiggøre et indgreb. Dette bestyrkes endvidere i Animal Defenders International hvor staten var overladt en mindre skønsmargin henset til, at denne NGO indtog en rolle som ”public watch dog” sammenlignelig med pressen. Omvendt fremgår det også, at der blev tildelt den norske og senere den britiske stat en bredere skønsmargin på baggrund af den meget forskellige europæiske lovgivningspraksis i forhold til at begrænse politiske TV- og radioreklamer. Det er dog i den forbindelse værd at bemærke, at der i Movia-sagen netop ikke er tale om TV-reklamer, ligesom der heller ikke gælder nogle generelle regler – for Movia – eller for trafikselskaber som sådan, der forbyder politiske reklamer, hvilket adskiller Movia sagen fra Animal Defenders sagen. I den forbindelse er det også værd at bemærke, at Movia ved flere lejligheder har tilladt reklamer for politiske partier samt for konkrete politiske kampagner og budskaber, ligesom der på andre sammenlignelige platforme i det offentlige rum har kørt kontroversielle politiske kampagner som eksempelvis de konservatives ”Stop Nazi Islam Isme”, der stødte mange mennesker. Endvidere har Movia aktivt forsvaret reklamer med bare bryster, med henvisning til vigtigheden af den kommercielle ytringsfrihed, uanset omfattende klager fra krænkede borgere.

Generelt må det dog antages, som det også anføres i forbindelse med dommen Murphy v. Ireland, at der er en bredere skønsmargin for stater, når der er tale om forhold, der kan støde personlige overbevisninger, særligt når det gælder religion. I sin pressemeddelelse lægger Movia yderligere  vægt på, at det er svært, at adskille nationen Israel fra religionen jødedom. Der kan således, i reklamen mod varer fra israelske bosættelser, være tale om et ikke rent politisk indhold, som det var tilfældet i TV Vest AS & Rogaland Pensjonistparti v. Norway, men om en politisk reklame med religiøse undertoner. Eftersom den nationale skønsmargin afhænger af, hvilken type ytring kampagnen vedrører, bliver det afgørende at vurdere, hvorvidt der er tale om en politisk eller religiøs reklame.

Umiddelbart er det svært at fortolke kampagen som ”stødende” i Murphy-dommens forstand, da teksten alene synes at referere til de israelske bosættelser og ikke til jødedommen som sådan. Der synes heller ikke at være belæg for at rubricere reklamen som en sådan, hvis indhold er så utvetydigt underlødigt at det ”forringer kvaliteten af den offentlige debat” (et i øvrigt noget uklart og vilkårligt kriterie). Her må der også lægges vægt på, at det af et internt dokument fremgår, at Movias advokatfirma har udfærdiget en vurdering på foranledning af Movias administration og, at advokatfirmaet i den forbindelse ikke fandt, at kampagnen burde indstilles, idet den ikke var diskriminerede og dermed ikke overskred selskabets reklameregler. Endvidere lød det i vurderingen, at ”hensynet til ytringsfriheden – særligt i tilfælde af politiske udtalelser – medfører, at der udvises stor tilbageholdenhed med indgreb”. Til trods for advokatfirmaets vurdering valgte bestyrelsen at trække reklamerne tilbage. At bestyrelsen består af folkevalgte politikere, der endvidere træf beslutningen efter folkeligt og politisk pres må også antages at indsnævre skønsmarginen. Endelig synes der heller ikke belæg for at Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening har en sådan økonomisk styrke, at reklamen risikerer at skævvride eller monopolisere debatten om Israel-Palæstinakonflikten, hvilket da heller ikke er blevet gjort gældende af Movia.

Fra et forvaltningsretligt synspunkt synes der at være belæg for at kritisere Movias beslutning, eftersom man ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til ytringsfriheden. Der er heller ikke tvivl om, at der foreligger et indgreb i EMRK. Hvorvidt der er tale om en egentlig krænkelse af denne frihedsrettighed afhænger bl.a. af, om reklamen kategoriseres som ”politisk” eller ”religiøs” (eller i øvrigt unødigt stødende). Eftersom reklamen mest nærliggende må rubriceres som politisk, taler det for, at Movias beslutning udgør en krænkelse af artikel 10.

54 kommentarer RSS

  1. Af Claus T.

    -

    ..og hertil kommer, at Dansk Palæstinensisk Venskabsforenings annoncer jo var smukt i tråd med opfattelsen i verdenssamfundet, hvor man ikke anerkender Israels ulovlige besættelse af Vestbredden eller koloniseringen af den.
    Mig bekendt er et stort flertal af danskerne enige i, at Israels kolonisering af Vestbredden og fordrivelse af de derboende palæstinensere er uacceptabel.
    Så når Movias ledelse hævder, at annoncerne var krænkende, er de i åbenlys konflikt med befolkningens opfattelse.
    I øvrigt ville “krænke-argumentet” så også tvinge Movia til at pille annoncer fra fx. Dansk Folkeparti eller Socialdemokratiet ned. De ophidser jo også nogle mennesker.

  2. Af merethe hansen

    -

    personligt synes jeg også de skulle have beholdt den, når den nu først var sat på…….
    De bliver rodet i en både religiøs og politisk kamp som deres udbudsbetingelser jo netop er til for at undgå at de bliver rodet ind i. Den er jo også religiøs Jacob(oplægsholder). Og ja….må man bruge sådanne udbudsbetingelser hos private og offentlige virksomheder? Men jeg forstår egentlig ikke at den kom på i første omgang med netop sådanne udbudsbetingelser….
    Det flytter spørgsmålet til forholdet mellem ytringsfrihed og udbudsbetingelser, og den er jo svær. Hvis vores oplægsholders egen tænketank, i ytringsfrihedens navn, pludselig fik svastikareklamer, pornoreklamer eller våbenreklamer så ville han nok også betakke med henvisning til sine udbudsbetingelser, og det er disse udbudsbetingelser generelt, som egentlig er sagens kerne……..kan man egentlig juridisk udforme dem således, at de ikke kolliderer med ytringsfrihedsbestemmelser?…..Virksomheder bruger ytringsfriheden til at markedsføre, men så må virksomheder jo også kunne bruges denne anden vej……men findes der firmaer som ikke censurerer deres indkommende reklamer?

  3. Af Martin Nielsen

    -

    ” Der synes heller ikke at være belæg for at rubricere reklamen som en sådan, hvis indhold er så utvetydigt underlødigt at det ”forringer kvaliteten af den offentlige debat” (et i øvrigt noget uklart og vilkårligt kriterie). ”

    Jo, det er der da i høj grad belæg for, hvis man vel at mærke henholder sig til den seriøse debat om emnet, Men da vi også har en evigt kværnende useriøs debat om netop dette emne, og reklamen lægger sig klods op ad den, (Fathi El-Abeds sædvane tro), bør Movia efter min mening have ret til at ændre mening, når man bliver gjort opmærksom på disse forhold.

    Jeg synes, at advokatfirmaet har rådet dårligt, idet man har valgt at se bort fra den folkelige reaktion og det skævvredne indhold og dermed den vildledende kommunikation. I det hele taget er det efter min mening forkasteligt, at danske buspassagerer gøres til gidsler i en så betændt storpolitisk sag, og jeg mere end aner usle associationer til busattentater i Israel. Dette sidste vil aldrig kunne bevises, og i givet fald har de måske heller ikke været bevidste, men vi ved, at kort tid efter at reklamerne blev fjernet, blev der af en eller flere ukendte begået hærværk mod tre-fire busser, der udbrændte, så andre end mig har haft associationer mellem ild og busser.

    Der er allerede rigeligt med udenlandske penge i mellemøstlig propaganda her i Danmark, og den bliver mere og mere udspekuleret. Jeg kunne ønske mig en klart og utvetydig lovgivning om ikke at involvere Danmark på den måde. Vi skal værne om ytringsfriheden og gå meget langt for at gøre det, men den skal ikke dyrkes som en religion, hvor tro triumferer diktatorisk over viden .

  4. Af Hans Hansen

    -

    Foreksempel; ønsker man ikke at islamister, nazister, fascister og kommunister får indflydelse, så skal de bekæmpes, og det gør man ikke ved at lade dem at reklamere for deres synspunkter. Derfor er en knægtelse af ytringsfriheden. Så må man gøre op med sig selv hvor dum man er, eller ikke er, men ingen regler er uden undtagelser.

    Det er et “universelt” begreb. Ingen love er universelle, Dem der ikke forstår det, er i sandhed de egentlige tosser.

  5. Af Hans Hansen

    -

    Det er også en knægtelse af ytringsfriheden at forbyde, Hamas, HUT og Kaldet til islam med flere, men det er en god knægtelse …

  6. Af Hans Hansen

    -

    Hvis nogen mener at en sådan vedtagelse ikke er demokratisk, så forstår de ikke hvad demokrati betyder.

  7. Af J Nielsen

    -

    Jeg skal love for at det går hurtigt med at løbe skrigende væk fra tidligere standpunkter: Pludselig har Politiken-segmentet overtaget hele banen med deres “ytringsfrihed, men …”

    Der skulle ikke mere til, end at nogen sagde noget man ikke brød sig om.

    Ytringsfrihed for ligesindede! Mundkurv til alle andre …

  8. Af Hans Hansen

    -

    It is, as always, the question about:

    Who are You?
    What do You want?
    Who do You trust and who du You serve?

  9. Af Helge Nørager

    -

    Hold da op stol på de kloge, dem som beskytter os.

    Dem som ændre Ibsen skuespil, dem som fjerner Lucky Lukes cigaret, dem som lægger farver på Buster Keaton.
    Alle disse tusinder af mennesker som konstant arbejder med at ændre vores virkelighed.
    Alle de milliarder som godheds industrien ofre på at hade rygere.
    Alle de milliarder som bruges på at forandre fortiden digitalt, men stadigt sælge kunst som Piccasso til 1,4 milliarder for et skide lærrede med farver.

    Husk at det mest værdifaste og værdifulde er skabt af sindssyge, evnessvage, homoer, fejlfarver, handicapede, og andre på samfundets kant.

    Værdifast kunst skabes igennem selvoplevelse af lidelser, og skabelse af et værk, om det end er en lokumstegning eller gul mark, er irrelevant.

    Ægte kunst skabes ikke af mennesker uden lidelse, uden forståelse for andre, uden indsigt.

  10. Af Finn Bjerrehave

    -

    At PET svigtede er nok det mest håbløse i den Palæstinæsiske kamp mod Israel i Danmark, Jøderne lærer nemlig aldrig at Palæstinæsiske raketter, er en bøn om samarbejde.
    Alligevel har Israel en anden holdning til Gaza end Ægypten, der hader Gaza terrorristerne, og udtrykker Israel er vores ven, Gaza er terrorrister.
    Israel importerer nu grøntsager fra Gaza, og livets vigtigeste mønster, handel, gør at vi i Danmark ikke behøver at boykotte grønt fra Israel, de handler nemlig med Ægyptens fjende nr 1 Gaza.
    Tilbage til PET, som nok skulle have tænkt længere, netop da politisk pres fjernede reklamerne fra Movia,s busser , uden at tænke på 3 die halvleg, som endda Politiskolen måtte opleve, og hvem klapper i hænderne, bilfabrikanterne, og det kollektive samfund deler regningen.
    Muslimer ikke assimililerbare i Danmark. Finn Vig

  11. Af karen b.

    -

    Dansk-palæstinensisk venskabsforenings kampagne på busserne var baseret på en EU vedtaget lov om mærkning af varer fra bosættelser på Vestbredden, som de ønskede at gøre opmærksom på, den burde ikke været taget af busserne, den havde vel lige så meget krav på ytringsfrihed, som de øvrige kampagner/reklamer Movia har haft på deres Busser, som i større eller mindre grad virkede stødende på folk.
    Først sagde Movia ja, men efter klager og pres udefra pillede de den af busserne igen, så kan man jo blive lidt i tvivl om Movia er enige med sig selv om deres egne retningslinjer og grad af ytringsfrihed

  12. Af Rikke Nielsen

    -

    Movia er et busselsskab og ikke en tv station. Det er helt ude af proportioner at tale om ytringsfrihed ifm reklamer på en bus. Movia vil derfor – alle de gange de FRAVÆLGER helt at vise en reklame på bussen – hvilket de formentlig ofte gør – også overtræde ytringsfriheden, da der kunne være en god grund til at vise netop denne reklame (reklamer for bare bryster er bare lidt mere “in”). Movia har pludselig fået ytringspligt og nu får de travlt med at leve op til deres ytringspligt på alle deres busser med den bunke af reklamer de ellers havde smidt i skraldespanden. Det bliver farverigt ,-)

  13. Af Søren Sørensen

    -

    Er anti demokratisk At bo i et samfund hvor jøde kritik ikke er tilladt.. Naturligvis har palæstinenser ret til at ønske en boycot af Israel og Dets varer.

  14. Af Søren Sørensen

    -

    Er anti demokratisk At bo i et samfund hvor jøde kritik ikke er tilladt.. Naturligvis har palæstinenser ret til at ønske en boycot af Israel og Dets varer.

    Alt for mange jøder i de danske medier og tinget som kun interesserer sig for andre jøder og ikke landet Danmark.

  15. Af Jan Petersen

    -

    AF RIKKE NIELSEN – 18. MAJ 2015 20:47

    Helt enig, naturligvis har busreklamer ikke en fis med ytringsfrihed at gøre. Reklamer er en simpel vare i lighed med kondomer, trusser og dildoer. De 3 eksempler optræder vel heller ikke just under begrebet “ytringsfrihed” ….. griner.

  16. Af karen b.

    -

    Ytringsfrihed! Fordi dansk-palæstinensisk mente, det var en krænkelse af deres ytringsfrihed da deres kampagne blev pillet af busserne.
    “De bare bryster” mente det var en krænkelse af deres kommercielle ytringsfrihed, hvis de blev pillet af busserne.
    Så Movia har vitterligt noget at tænke over.

  17. Af Hans Hansen

    -

    Naturligvis er en hver indskrænkning af ytringsfriheden en krænkelse af samme. Det har juridisk ikke noget med censur at gøre. Enhver virksomhed, et ethvert hjem, har ret til at indføre egne husregler, så længe de ikke strider mod gældende lov.

    Du må gerne forlange af dine børn at de ikke må se porno, så længe de bor hjemme. Du må gerne en helt masse ting, så længe kravene ikke strider mod generel vedtaget politisk starffelov.

    Det er ikke tilfældet IHT Movia’s aktuelle. Noget andet er om at deres beslutning krænker andres opfattelse af deres synspunkter. Det er der ingen tvivl om at Movia gør. Det har de lov til. Var det modsatte tilfældet, f.eks.; at de reklamerede for Hamas velsignelser, så fik de overordentlige smæk for det. Det ville være tåbeligt, men ikke ulovligt.

    At Movia ikke ønsker at lægge navn til Palæstinensisk propagenda er deres beslutning. Den er i min optik yderst fornuftig. Hvem har ikke gennemskuet islamisk ekstremisme, selvom den mosairiske også kan være ekstrem?

  18. Af Jan Petersen

    -

    Movia ejes af Region Hovedstaden, Region Sjælland og de 45 kommuner i dækningsområdet, der samtidig er bestillere af trafik med busser og lokalbaner. Altså en legestue for politiske kræmmere af enhver karakter. Selskabet har absolut INTET med forretning at gøre. Derfor aner de formentlig heller ikke om en dyt om almen reklame praksis!

    Men spar os almindelige jævne borgere for al det fu….g ytringsfriheds-pladder mht Movia og Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening !

  19. Af Jesper P Pedersen

    -

    Det har jo i bund og grund en hel del at gøre med “privat ejendomsret”. Movia som ejer busserne, er vel og i særdeleshed i god ret til, at bestemme hvad og hvilke reklamer, de mener skal være påklistret. Det har efter min mening intet med anslag på ytringsfriheden at gøre, at man forbyder og fjerner nogle reklamer.

  20. Af peter kocsis

    -

    jesper:
    “Det har jo i bund og grund en hel del at gøre med “privat ejendomsret”. Movia som ejer busserne, er vel og i særdeleshed i god ret til, at bestemme hvad og hvilke reklamer, de mener skal være påklistret. Det har efter min mening intet med anslag på ytringsfriheden at gøre, at man forbyder og fjerner nogle reklamer.”

    Jacob har skrevet:
    “Idet Movia er oprettet i henhold til lov og desuden er undergivet en intensiv offentlig regulering, tilsyn og kontrol, må der efter forvaltningslovens § 1 være tale om en offentlig myndighed. I Datatilsynets afgørelse 2013-54-0581 oplyser Movia også selv, at trafikselskabet er en offentlig myndighed beslægtet med et kommunalt fællesskab, og som dermed er omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven.”

  21. Af Helge Nørager

    -

    Movia har udliciteret, indtægt af reklamer.
    For at profit maximere det er et privat ejet selskab.
    Movia har aldrig drømt om at dem som sælger reklamer til ophæng på Movias busser, er ikke i deres kontrol.
    De skulle have tænkt sig om før de i deres profitjagt udliciterede drift af reklamer på busser.

    Hæng de reklamer op igen, de er betalt og betaling godkendt, kvittering modtaget.

    Levere vare Movia, skide profit maximerende privatiserings djævler, aflever vare.

    Bring de reklamer, de er betalt i har modtaget penge………………………

  22. Af Jan Petersen

    -

    Ytringsfrihed defineres juridisk som en “formel/materiel” frihed. Det formelle betyder, at ALLE formelt har ret til at ytre ALT, hvad de lyster. Hvorimod det materielle betyder, om en eller anden YTRINGSFORMIDLER har lyst til at bringe denne formelle ytring videre til den store offentlighed.

    Og det havde den materielle ytringsfrihedsformidler Movia ikke lyst til i dette tilfælde!

  23. Af Helge Nørager

    -

    Jan smukt formuleret, sikkert helt juridisk sandt, men en gang nonsens.

    Sælger du som Movia retten til at sælge reklameplads, sælger du også retten til at ævle som dig.

    Varen er betalt, aflever.

  24. Af Hans Hansen

    -

    Movia skulle aldrig, i første omgang, have accepteret reklame indtægter, de ikke politisk og virksomhedsmæssigt kan forsvare. At de efterfølgende evaluerer, taler til deres fornuft, men de bør naturligvis opdatere deres reklameafdelings beføjelser.

    Er der tale om enhver form for islamisk reklamation, eller enhver anden fascistisk, så må Movia og andre, enten søge råd hos klogere, eller overgive sig til islamiske gøgerede islamister som forment Nørager og Kocsis.

    Er de ikke islamister, så skal de være velkomne til eventuel indrømmelse.

  25. Af Jan Petersen

    -

    AF HELGE NØRAGER – 19. MAJ 2015 0:37

    Nonsens eller ej, men det er nu engang reglerne for ytringsfrihed. Såvel du som jeg kan formelt ævle alt, hvad vi har lyst til …… MEN har den materielle ytrings-formidler (i dette tilfælde Berlingske) IKKE lyst til at formidle vort ævl videre til den store offentlighed, er det helt op til Berlingske at bestemme, om vort ævl viderebringes eller ikke.

    Helt analog til budskaber på en busreklame. Ytringsfrihed er en simpel handelsvare i lighed med, som jeg tidligere skrev …… kondomer, trusser og dildoer!

  26. Af karen b.

    -

    Nej men ytringsfrihedskortet blev trukket i begge tilfælde, det fik jeg vist formuleret lidt forkert, ( det ligner et opråb). Reklamer og kampagner synes og ophidse folk mere, når de sidder på en bus, Jeg synes Movia skulle se på deres regler, når nu de gerne vil finansieres delvist af reklamer, men deres konstruktion af forskellige interesser og love, gør dem sårbare overfor forskellige former for udefrakommende pres, og de synes selv i vildrede om deres egne retningslinjer,

  27. Af K.Larsen .

    -

    Ytringsfrihed er spørgsmål til adfærd, som når Islam placerer en bombe i deres profets turban.
    Bashning er når de får ret.

  28. Af Kent Alstrup

    -

    Reklamens budskab om boykot er officiel dansk politik. Så kan det ikke være forkert at opfordre befolkningen til at følge trop.

  29. Af Niels B. Larsen

    -

    Hvad gør bosættelserne ulovlige?

    Så vidt mig bekendt er der tale om erobret område helt på linie med Skåne, Halland og Blekinge.

    Skal Sverige så indbringes for FN?

    Og har FN bemyndigelse til at erklære erobringer for ulovlige?

    Hvorfor gør FN det så ikke overfor Kina mht. Tibet?

    Er der tale om dyb dobbeltmoral?

  30. Af P Christensen

    -

    Hvorfor er vi i det hele taget nået så “langt” (læs: tilbage) i DK at vi atter taler om noget så
    evident og åbenbart som ytringsfrihed ?
    Skal vi også snart genopfinde hjulet og den dybe tallerken ?

    Det er naturligvis fordi vort samfund og kultur er under pres udefra af konservative
    og reaktionære kræfter, der har “takket være” enfoldige magthavere har fået lov at etablere sig i DK.

  31. Af I. Hansen

    -

    @ Rikke Nielsen………..spot on!!!!. Busreklamer har intet med ytringsfrihed at gøre.
    Det er muligt at der i vid udstrækning er ret til ytringer, men i dét, ligger der intet om, at man kan/ skal gøre det hvor det passer én.

    Iøvrigt skal busser overhovedet ikke køre rundt med politiske eller religiøse budskaber. af NOGEN art…..det gælder også for danske politikerne……gab hvor både Løkkes og Thornings bus-mudderkastninger var skæmmende for bybilledet.

    Movia ser kun klingende mønt og ingen medansvar…de skulle skamme sig!

  32. Af J Nielsen

    -

    “At Movia ikke ønsker at lægge navn til Palæstinensisk propagenda er deres beslutning.”

    Mig bekendt havde Movia intet problem med kampagnen, men blev presset til at opgive den. Af hvad man udenad støde nogen vel kan kalde en “concerted action”, til dels orkestreret fra udlandet.

    Jeg gad godt se reaktionen, hvis rollerne var vendt om, således at en eller flere muslimske organisationer havde haft held med at presse Movia til at opgive en reklamekampagne.

  33. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt trækkes “ytringsfriheds-kortet” i lighed med “nazi-kortet” idag, alt efter situationen og spillerne på scenen. Der er stort ingen moderne historieløse borgere anno 2015, der er i stand til at skille de to begreber ……. anyway !

  34. Af Hans Hansen

    -

    Danskerne er bare så overmåde trætte af mellemøsten. Israel/Palæstina konflikten er skruen uden ende. Danskerne gider godt læse om den, men de vil ikke have en dyt med den at gøre. Man vil slet ikke have med Palæstinensiske islamister at gøre. Flager en virksomhed for Palæstinensere med reklamationer, så er pengene smidt direkte ud af vinduet. Det er trods alt kunderne der betaler billeten.

  35. Af Hans Hansen

    -

    Hvis Movia har indset at overalt hvor der ankommer muslimer i store mængder, så bliver der ballade, taler det til deres pragmatisme. Islam => ballade.

  36. Af Hans Hansen

    -

    “Jeg gad godt se reaktionen, hvis rollerne var vendt om, således at en eller flere muslimske organisationer havde haft held med at presse Movia til at opgive en reklamekampagne.”

    Så var der blevet stormløb på Movia. Resultatet var blevet anti-reklamation. Alt hvad der kan forbindes med ekstremistisk islam, får nogle over nakken.

  37. Af Hans Hansen

    -

    For hvad angår Palæstinenseres andel af islamister, taler tallene for sig selv. Danmarks Statistik bad CEPOS om en undersøgelse, som kan læses fra en søgning med denne sætning allerede fra 2009. Der er flest islamister blandt herboende Palæstinensere.

    MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

  38. Af Hans Hansen

    -

    “Mig bekendt er et stort flertal af danskerne enige i, at Israels kolonisering af Vestbredden og fordrivelse af de derboende palæstinensere er uacceptabel.”

    Det er “rød” især RV propaganda langt hen af vejen. Spørgsmålene er langt mere nuancerede. Spørger du danskerne om de synes at Israel går over stregen, f.eks. som du siger her, så er svaret ja. Spørger du til Palæstinensiske muslimers indvandring, så er svaret et overbevisende nej. I det mindste uden selektiv præventiv udskillelse af islamister blandt dem.

  39. Af J Nielsen

    -

    Reklamation: klage over fejl og mangler ved en vare, du har købt.

  40. Af Sven Olsen

    -

    Fejlen var at Movia i förste omgang overhovedet godkendte den “palestinske” reklame.

    Her i Danmark skal der IKKE laves reklame for islamistiske terrororganisationer, ligegyldigt, hvor “pänt” det er pakket ind.

    Israel er det eneste demokratiske land i et område i totalt forfald – et forfald, der udelukkende skyldes at araberne hellere vil sulte end at se Israel bestå. Et kedeligt faktum, som ikke beviser at Israel er provokatören, men derimod de forskellige terror-organisationer, samt det vanvittige faktum at vestlande – deriblandt det islamistinfekterede Sverige – har anerkendt en stat, der ikke har noget land og de facto ikke eksisterer – alt for at väre så politisk korrekte og empatiske mod en underrace, nemlig araberne, som ikke önsker vestverdenen noget godt – deres agenda er at overtage alt og alting, og midlerne har vi jo set tydelige eksempler på under IS’s “kampagne” for islam.

    At kalde Israel krigsforbrydere, når de, efter at have blevet bombarderet med Hamas-missiler under längere tid, svarer igen, er som at kalde en röd politiker intelligent – dvs helt ud i tovene – det kaldes selvforsvar og intet andet. Det mosvarer hvis nogen gik frem til mig og slog mig – det skulle han kun göre én gang.
    Hvis Israel virkelig ville, kunne de rydde hele det omgivende araber”kontrollerede” område – men de er intresserede af at så väre i fred, også fra diverse röde politikeres utroligt infantile påfund om boycot, idiotiske FN-“resolutioner”, etc.

  41. Af Hans Hansen

    -

    “Reklamation” betyder først og fremmest en slags garanti (f.eks i forbindelse med misligholdelse). Begrebet har flere betydninger alt efter konteksten, som så mange andre ord, f.eks. “forment”; “forbudt” eller som bøjning af “formentlig”. Du har ret i at jeg burde have skrevet anti-reklame i stedet.

    Reklamation, (af lat. reclamatio, af re- og afledn. af clamare ‘råbe’).

  42. Af Hans Hansen

    -

    Mens jeg alligevel er i gang med korrektion, så var det Danmarks Statistik der gennemførte nævnte statistik for CEPOS, en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere fra muslimske lande. Ikke som jeg skrev, at DST bad CEPOS.

  43. Af Niels Andersen

    -

    Hold nu kæft, – En virksomhed, der lejer reklamepladser ud, skal da til hver en tid kunne afvise at reklamere for det ene eller det andet, hvis man skønner, at det skader virksomheden. Det er en god gammel tommelfinger regel på købmands skolen, – at en købmand/virksomhed ALDRIG på nogen måder agerer politisk, – virksomheden risikere at få halveret sin omsætning. Som da Anne Marie Helger – svinede DF til under et teater stykke, – halvdelen af salen rejste sig og gik. MOVIA er en offentlig instans, men busselskaberne er private og det er dem, der skal kører med reklamerne, – der er heldigvis ikke noget at komme efter for diverse kritikere.

  44. Af J Nielsen

    -

    Re.: klamation. Mange tak. Så tror jeg standpunktet er mere klart:

    Nogle fremmede magter må godt blande sig i hvad der må og ikke må stå på busserne her i landet. Andre må ikke.

    Det er vel den korte udgave.

    Et politisk udsagn der ville gøre sig fra Folketingets talerstol.

    Men ikke et jeg har meget respekt for. Det er et nummer for udansk, som det hedder.

  45. Af Finn Hove

    -

    Nej. Det er deres egne busser, og de må selv om hvad de vil bruge dem til.

  46. Af Jan Petersen

    -

    Jeg gentager lige mig selv ……. alle har formelt ret til at ytre sig, men ingen har nogen materiel ret til at få denne ytring viderebragt!

    Hvis nogen er i tvivl om, hvad “formel/materiel” egentlig betyder, så slå op i Danske Ordbog!

  47. Af p jen

    -

    Som det knivskarpt påpeges ovenfor af niels larsen, så er der tale om dyb dobbeltmoral. Lidt ligesom når hyklere hylder ytringsfriheden, og bagefter lukker af for demokratisk debat ved at fjerne alle indlæg der ikke er tandløse nok eller radigale nok.

  48. Af p jen

    -

    Tænke sig, på kas per støv rings blog og andre blogs er der god plads til at en hr. s-s retter falske og krigsophidsende beskyldninger mod vi danskere, mens saglige og dansksindede indlæg rask væk “forsvinder”.

  49. Af I. Hansen

    -

    Det er fuldstændig ligegyldigt HVEM der ejer busserne – der er – og fungerer som . en del af den danske infrastruktur.

    De skal IKKE køre rundt med hverken politiske eller religiøse budskaber!!!!……

    Det har i øvrigt taget fuldstændig overhånd med busreklamer generelt….hold da op hvor er de grimme og totalt overklistrede……………..en skændsel i gadebilledet!!!……og nogen gange kan man som passager overhovedet ikke se ud af vinduerne.

  50. Af Allan Nielsen

    -

    Movias beslutning om at stoppe kampagnen der støtter Hamas terroristiske raketangreb og terrorangreb på Israel, har intet med krænkelse af folks ytringsfrihed at gøre, dansk-palæstinensisk venskabsforening for terrorsympati med Hamas kan da stadig frit ytre sig. Fordi folk har ytringsfrihed, har de jo ikke frihed til at tvinge andre til at bringe deres ytringer.

Kommentarer er lukket.